Tudetosset: Producenter af grøn strøm går glip af indtjening
Stabiliteten i elsystemet svinger bogstaveligt talt, som vinden blæser og solen skinner. Det samme gør den indtjening, som producenter af grøn strøm får for de kilowatt, de sender ud i nettet. Prisen kan nemlig nemt gå i minus på meget solrige og vindblæste dage med lavt forbrug. Og det er ifølge Energinet tudetosset, at producenterne ikke er mere opmærksomme på de nye indtjeningsmuligheder på deres anlæg, som følger med balanceringen af den grønne omstilling.
Vindmøller og solceller er bydende nødvendige, hvis vi skal omstille samfundet til at køre på grøn strøm. Men udbygningen af elnettet med meget mere vind og sol kommer med en pris. Det kan nemlig være meget svært at skabe den nødvendige balance i elnettet, fordi en sky for solen, eller en forkert vindprognose giver store og pludselige ubalancer.
Derfor er Energinet nødt til enten at købe op- eller nedregulering for at opretholde balancen, og det er en dyr måde at sikre den høje forsyningssikkerhed.
”Det er selvfølgelig meget positivt for den grønne omstilling, at der konstant bliver tilsluttet nye anlæg, der producerer grøn strøm. Men det giver også både grå hår og panderynker hos os i Energinet. Vi så udfordringen for alvor i foråret 2023, hvor udsvingene var så store, at vi i nogle få timer var tæt på ikke at kunne skabe den nødvendige balance med vores sædvanlige op- og nedreguleringer. Siden da er der især tilsluttet meget mere sol, så jeg er bekymret for, hvad der kan ske i dette sommerhalvår, hvis vi får en meget solrig og vindblæst weekend, hvor der samtidig er lavt forbrug", siger Kia Marie Jerichau, der er områdeleder i Energinets område for Fleksibilitet og Balancering.
Vi har i år allerede set én meget solrig og vindblæst forårsdag med lavt forbrug, nemlig søndag den 7. april 2024. Her var balancen presset til det yderste. Om eftermiddagen var der brug for at købe store mængder nedregulering. (Kort fortalt beder Energinet nogle producenter om at stoppe deres produktion, eller nogle store forbrugere om at bruge noget mere strøm. Begge dele mod betaling fra Energinet).
Men på et tidspunkt var der næsten ikke mere nedregulering at hente i markedet, heller ikke i vores nabolande. Det skabte en situation, hvor Energinet var tæt på at standse produktionsanlæg med tvang.
Balancen kan tippe begge veje
På dage med meget sol og vind, hvor der samtidig er et lavt forbrug, opstår der typisk negative elpriser. Så gælder det om at tænde vaskemaskinen og oplade elbilen. Og har man et solcelleanlæg, stort eller lille, så er det en god idé at trække stikket på det, så man ikke bliver ”straffet” økonomisk for at føde produktion ind i nettet til negativ pris.
Når der er meget vind og sol i elsystemet, er der risiko for, at nettet bliver overbelastet, og der er typisk også store ubalancer, som Energinet skal bringe i balance. Det hjælper lidt på situationen og balancen, hvis almindelige forbrugere bruger en masse strøm i de timer. Men det, der virkelig batter noget, er, når vindmøller og solceller stopper med at producere strøm. Det sker automatisk for havvindmøllerne, når prisen går i minus, men det sker ikke for alle landmøller og store solcelleanlæg. Og det giver ikke meget mening hos Energinet.
”Det er tudetosset, at man ikke standser sin vindmølle eller trækker stikket på solcelleanlægget, når der er negative elpriser. Der kan være mange penge at spare, hvis man ikke producerer strøm, når prisen er negativ. Samtidig er mange producenter måske ikke klar over, at de faktisk også kan tjene gode penge på deres producerende anlæg, hvis de lader Energinet standse det, når der er behov for at balancere nettet", siger Kia Marie Jerichau.
Behovet for at balancere nettet opstår, når der produceres mere strøm, end der forbruges, eller omvendt. Hvis der produceres mere strøm, end der er forbrug, og Energinet ikke kan balancere nettet, vil nettet blive overbelastet, og det kan betyde, at man i yderste fald bliver nødt til at tvinge produktionsanlæg til at stoppe. Hvis der omvendt bliver produceret mindre strøm, end der bliver brugt, kan det gå ud over forsyningssikkerheden, fordi Energinet så ikke vil have nok strøm til alle stikkontakter i Danmark samtidig. Det sidste sker heldigvis uhyre sjældent.
Ejere af store solcelleanlæg kan tjene penge på markedet for regulering
En stor del af problemet med at balancere elnettet i de ekstreme døgn kan afhjælpes, hvis alle med solceller slukker for dem, når der er negative elpriser. Det i sig selv vil være med til at stabilisere nettet i tilfælde med overproduktion. Men ejere af store solcelleanlæg kan gøre mere end det. Og der er endda rigtig gode penge at tjene ved at lade Energinet bruge solcellerne til regulering, når der er meget lave eller negative priser.
”Den 7. april i år stod vi i en situation med rigtig meget sol og vind. Det medførte en overbelastning i nettet, og vi havde derfor behov for at kunne nedregulere nogle anlæg. Prisen på nedregulering endte i visse timer på -1000 EUR/MWh, mens den almindelige elpris lå på -5 EUR/MWh. Der var altså en gevinst på 995 EUR/MWh, hvis man lod sit anlæg være fleksibelt, og stillede sit anlæg til rådighed for Energinets kontrolcenter”, siger Kia Marie Jerichau.
Et regneeksempel viser, at et typisk solcelleanlæg på 150 kW, som kunne sidde på en landmands lade eller taget på den lokale skole, den 7. april 2024 kunne indtjene ejeren over 1.100 kroner i den time, hvor nedreguleringsprisen var størst. Det havde blot krævet, at anlægget var tilmeldt regulérkraftmarkedet.
Opfordringen fra Energinet er klar tale
Har du et produktionsanlæg til vedvarende energi, eller er du en stor strømforbruger med en stor varmepumpe/elkedel, der kan tåle et fleksibelt forbrug, så meld dit anlæg ind til Energinet på regulérkraftmarkedet. Så tjener du flere penge, og Energinet har flere muligheder for at balancere nettet.
Det lyder måske som en solstrålehistorie, men det er faktisk også ren win-win.
