Lolland, Lemvig og Randers. Bor du i en af de kommuner, så havde du i 2023 den højeste andel af grøn strøm i dine stikkontakter.

Bor du derimod i Horsens, Fredericia eller Faaborg-Midtfyn, så bor du i de dele af Danmark, hvor dit strømforbrug sidste år udledte mest CO₂ per kilowatt-time.

Nye tal fra Energinet opgør time for time elforbruget i landets 98 kommuner og sammenholder det med den grønne strøm, der samtidig er produceret i lokalområdet. Dermed kommer et meget mere præcist og retvisende billede af, hvor grøn strømmen i stikkontakterne er. Den lokale elproduktion bliver nemlig først og fremmest brugt lokalt, og kun overskudsproduktion sendes videre ud i landet.

Derfor er de nye og meget mere fintmaskede tal en mere retvisende måde for fx firmaer at opgøre deres grønne regnskaber.

Placering kan spare samfundet penge
”Men de kan faktisk også bruges i et større perspektiv. I de egne af landet, hvor der allerede er stor produktion fra vindmøller og solceller, er elnettet ofte allerede ”fyldt op”. Hvis kommende elproduktionsanlæg bliver placeret i de områder, hvor andelen af grøn strøm er lavere, er der en chance for, at de hurtigere kan blive tilsluttet elnettet – de ikke skal vente på, at elnettet bliver udbygget. Det vil være godt, fordi vores strøm hurtigere bliver helt grøn, og fordi det mindsker behovet for at vores fælles elnet skal udbygges, fordi mere strøm bruges lokalt og ikke skal transporteres på tværs af landet,” siger Jesper Abildgaard, vicedirektør i Energinet og leder af afdelinger der arbejder med innovativ brug af data for at sætte skub i den grønne omstilling.

Danmark er grøn
Generelt er den danske elproduktion meget grøn og udleder meget lidt CO₂. Sammenlignet med landene omkring os, er det kun lande med store mængder vandkraft eller atomkraft, der udleder mindre CO₂ – det er lande som Norge, Sverige og Frankrig.

Men selv om mange kommuner har meget stor, grøn elproduktion i lokalområdet, og mange sammenhængende timer hvor vind eller sol laver mere, end det lokale forbrug kan opsluge, så er der stadig et stykke op til, at nogen kommuner herhjemme kan bryste sig af at have grøn strøm i alle årets 8760 timer. Topscoreren er Lemvig kommune, der i 2023 formår at dække 91 procent forbruget med lokal grøn til elproduktion. Herefter kommer Lolland med 88 procent. I alt 29 kommuner dækker mere end 50 procent af forbruget med lokalt produceret grøn strøm.

Stadig sort strøm – også hos de grønneste
Der er mange dage med blæst eller høj sol, men også dage med vindstille, kulde og stort elforbrug, hvor fossile brændsler i bl.a. kraftværker eller import af sort strøm leverer forsyningen.

Variationen i CO₂-udledning ved en produceret kilowatt-time går derfor hen over året lokalt fra 0 gram/kWh op til næsten 600 gram/kWh. Det laveste årsgennemsnit i 2023 findes i Lolland Kommune med 10 gram/kWh.

Herover er de 10 kommuner med hhv. den laveste og højeste CO₂-udledning per kWh i 2023. Lolland har det laveste CO₂-aftryk, mens Horsens det højeste.

Vender elnettet på hovedet
Netop Lolland er et område, som på forholdsvis få år er gået fra at være et område med lille forbrug og ofte forsyning fra Sjælland, til at være et område, hvor der i mange timer produceres meget mere el fra solceller og vindmøller, end det lokale forbrug kan opsluge.
Dermed er øen et godt eksempel på de store forandringer, som elsystemet undergår. Faktisk er vi ved at vende hele elnettet på hovedet.

Brug for mere elnet
Elnettet blev i sin tid bygget med store kraftværker som centrum – ofte placeret ved de store byer og forbrugscentre. Herfra flød strømmen, og i takt med at de kom ud i tyndere befolkede områder, blev ledningerne tilsvarende tyndere. Allerede i dag produceres store mængder el i egne af landet, hvor der ikke er lokalt forbrug, der kan opsluge strømmen, og mange steder har elnettet også nået sin maxgrænse og kan ikke transportere mere strøm væk og rundt i landet. Selv om elnettet løbende er blevet udbygget, er der behov for endnu mere forstærkning og udbygning i fremtiden. De politiske beslutninger fra 2022 om at firedoble elproduktionen fra vindmøller og solceller på land inden 2030 og femdoble havmøllekapaciteten medfører yderligere behov for markante milliardudbygninger af elnettet.

Kommunedeklarationen viser også CO₂-aftrykket pr kWh hen over landet ved forskellige vejrfænomener. Herover hhv. en blæsende time og en time med lille produktion fra vindmøller og solceller og import sydfra.