Både over og under jorden bliver der brug for meget mere elnet, for at vi i Danmark kan komme i mål med den grønne omstilling.

Det viser Energinets Langsigtede Udviklingsplan 2024, som netop efter endt høringsperiode er publiceret.

Alene frem mod 2030 skal Energinet bygge cirka 2700 km nyt eltransmissionsnet. Og i årtierne derefter er forventningen, at elnettets ”motorveje” udbygges med yderligere 3000-4000 km. I samme periode pilles 1000-2000 km luftledninger ned, i takt med at forbindelserne har nået deres levealder og skal erstattes af andre forbindelser.

Hovedbudskab: Meget mere elnet
”Hovedbudskabet i den langsigtede udviklingsplan er, at der bliver behov for meget mere elnet – både luftledninger og nedgravede højspændingskabler. Planen og stregerne på landkortet er vores bedste bud, når vi skuer ud i fremtiden, men det eneste helt sikre, vi kan sige, er nok, at verden om 15 eller 25 år ikke kommer til at se helt sådan ud, som vi forestiller os i dag, siger Bjarne Brendstrup, områdeleder for netudvikling i Energinet.

Især efter 2030 er det umuligt helt præcist at sige ”hvor”, ”hvor meget” og ”hvornår”, forklarer han. Nye havmølleparker eller solcelleparker, som vi ikke kender til i dag, og placeringen af fremtidens storforbrugere af strøm kan betyde, at der opstår nye behov, eller at forbindelser ikke skal være helt så kraftige eller kraftigere end først antaget.

Under alle omstændighederne anviser den langsigtede udviklingsplan behovet for at transportere mere energi rundt i landet og mellem landsdele – fx fra Idomlund ved Holstebro til Endrup ved Esbjerg eller fra Lolland til syd- og Midtsjælland - men ikke hvordan en evt. linjeføring undervejs skal forløbe. Det er alene linjer, der forbinder A med B.

Høringssvar peger i flere retninger
34 forskellige organisationer og myndigheder har indsendt høringssvar, som er blevet vurderet og indarbejdet i den langsigtede udviklingsplan.

Bjarne Brendstrup peger, at høringssvarene flere gange peger i modsatte retninger. Fx ønsker nogle, at nye elproducenter og forbrugere placeres steder i elnettet, så det eksisterende elnet udnyttes mest muligt og behov for udbygninger minimeres. Andre peger på, at med den logik vil udviklingen komme til at ske de steder i landet, hvor der i forvejen er mulighed for at lave nye, grønne elanlæg, og at elnettet derfor i højere grad skal udbygges, så der kan ske udvikling i hele landet. Fx ønsker 15 borgmestre og regionsrådformand fra Nordjylland mere elnet nord for Limfjorden.

Et andet dilemma er ønsket om at Energinet investerer massivt i mere elnet, men samtidigt holder forbrugernes tarif i ro.

Mere elnet skaber gener
Udbygninger af højspændingsnettet vil ofte skabe gener for de borgere og lokalsamfund, som bliver berørt – også selv om Energinet forsøger i god tid at informere og gå i dialog om de bedste løsninger, og selv om der er erstatning til de lodsejere og naboer, der får anlæggene tæt på.

”Derfor er vi naturligvis meget opmærksomme på, at vi skal sikre, at udbygningen af elnettet sker så skånsomt som muligt – og at vi ikke bygger mere end højst nødvendigt, siger Bjarne Brendstrup.

Omvendt peger han på, at det er vigtigt ikke kun at se på behovene ”her og nu”, når elnettet skal udbygges. Der vil løbende komme nye solcelleparker, havmølleprojekter eller planer om store brintfabrikker til, og kortsigtede løsninger kan medføre, at der efterfølgende må bygges mere elnet. Det vil både være dyrt, ineffektivt og ende med at genere endnu flere borgere, så derfor vil udbygningen ske på en måde, så den er fremtidssikret, forklarer Bjarne Brendstrup.