Spændingsdyk har givet blink i lyset på Sjælland
Publiceret D. 17.8.2020 15.56
Klokken 15:33:39 skete der en mindre fejl i højspændingsnettet på Midtsjælland, som betød, at den elektriske spænding faldt.
Borgerne på Sjælland kan have oplevet et blink i lyset, ligesom spændingsfaldet kan have medført, at elektriske maskiner stoppede.
Årsagen til spændingsfaldet var en teknisk fejl på en luftledning i højspændingsnettet.