Spændingsdyk har givet blink i lyset ved Aabenraa
Publiceret D. 28.3.2024 13.20
Kl. 13:02 skete der en fejl i højspændingsnettet ved Aabenraa, som betød, at den elektriske spænding kortvarigt faldt.
Borgerne i området kan have oplevet et blink i lyset, ligesom spændingsfaldet kan have medført, at elektriske apparater stoppede.
Årsagen til spændingsfaldet er endnu ukendt, men kan skyldes, at en fugl, en gren eller lignende har berørt ledningerne.