PUBLICERET 06.05.2022

Hver dag passerer stadig mere strøm gennem Energinets godt 8337 kilometer elnet. Inden 2030 vil den mængde være betydeligt større - og strømme ind til forbrugerne fra en lang række solceller og vindmøller spredt ud over hele Danmark. For vi får brug for den grønne strøm, når vi i fremtiden skal elektrificere alt, der kan køre på strøm. Det er en af grundforudsætningerne for, at vi kan nå klimamålet om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030.

Den grønne omstilling af vores energiforbrug er allerede i fuld gang. For Henrik Riis, direktør for Energinet Eltransmission og ansvarlig for Energinets anlægsforretning, er der ingen tvivl om, at vi står i en tid med store forandringer i vores elforbrug, og at det vil ske i en rasende fart.

”Vi udskifter vores benzinbiler med elbiler som aldrig før, husholdninger, virksomheder og fjernvarmeselskaber efterspørger varmepumper - og flere og flere regioner og kommuner satser på grøn transport. Der vil i fremtiden være en næsten uudtømmelig efterspørgsel på strøm, blandt andet til produktionen af de flydende, grønne brændstoffer, der skal omstille fly, skibe og tung industri.”

Flere vil sætte vindmøller og solceller op
I den anden ende af elnettet står stadig flere producenter klar til at levere de enorme mængder vedvarende energi. Det skyldes den stigende efterspørgsel og det faktum, at omkostningerne til produktion af den vedvarende energi er raslet ned. Det sidste betyder også, at anlæggene generelt bliver større, og Energinet har oplevet en betydelig stigning i antallet af anlæg, der ønskes tilsluttet direkte til eltransmissionsnettet. Særligt solenergi har indtaget rampelyset de seneste år. Der er en stor interesse for opstilling af nye solcelleanlæg, og den har spredt sig med lynets hast over hele landet: Over de seneste 5 år er der sket en fordobling i mængden af solenergi, og der forventes en mangedobling over de næste 5 år.

Henrik Riis peger på, at netop hastigheden og den massive vækst i antallet af nye solcelleanlæg, der ønskes tilsluttet elnettet, stiller krav til Energinet: ”Vi skal øge eksekveringshastigheden i vores anlægsprojekter. Men samtidig skal vi også sikre, at elnettet udbygges så samfundsøkonomisk som overhovedet muligt. Vi har et stort fokus på begge dele – blandt andet gennem dialog og helt nye måder at arbejde på.”

Selvom der er gang i udviklingen inden for solenergi, så er det i særlig grad havvindmøllerne, som vil bidrage med de enorme mængder grøn strøm, der blandt andet skal forsyne storforbrugere så som datacentre og Power-to-X-anlæg. Og Danmarks uudtømmelige mænger af vindenergi kan også blive et væsentligt bidrag til europæisk grøn omstilling. Henrik Riis uddyber: ”Vindpotentialet og de gunstige havbundsforhold i Nordsøen og Østersøen giver os danskere en helt unik position for at eksportere og i det hele taget udveksle store mængder energi med vores nabolande. Det er med til at øge investeringslysten blandt aktørerne”.

Energiselskabet Ørsted er en af verdens førende udviklere af havvind, og virksomheden står klar til at høste endnu mere vindkraft i Danmark og i resten af verden. Ulrik Stridbæk, Ørsteds chef for energiøkonomi, har fulgt udviklingen i mange år. Dog har han ikke været med på hele rejsen siden 1991, hvor Ørsted byggede verdens første havvindmøllepark i Danmark, til i dag, hvor energiselskabet kan levere strøm til over 900.000 husstande i Danmark.

”Havvindindustrien har været igennem en utrolig udvikling og står i dag som en fuldt modnet teknologi, der er konkurrencedygtig med andre energiformer. Det er også derfor, vi siden 2018 har set regeringer over hele verden satse på havvind, både som erstatning for udfasede kulkraftværker og som nyopført kapacitet. Simpelthen fordi, det er det rigtige at gøre både klimamæssigt og økonomisk. Samtidig har havvind nogle afledte, men vigtige fordele, som regeringer sætter pris på: Det skaber en masse lokale jobs, og det gør landene mindre afhængige af energiimport.”

En stærk infrastruktur bliver afgørende
Den hastige udvikling inden for både forbrug og produktion er nærmest lige efter bogen, hvis vi skal nå de fastsatte klimamål. Behovet for hastighed blev i februar yderligere skærpet som følge af den alvorlige situation i Ukraine, der påvirker hele den europæiske energisektor og samfundet i øvrigt. Men ingen grøn omstilling uden en infrastruktur, der er i god form og gearet til at binde udbud og efterspørgsel sammen.

Henrik Riis erkender, at den store interesse og de mange nye anlæg der allerede nu er i støbeskeen, vil sætte elnettet på massivt overarbejde. Samtidig står en stor del af det eksisterende elnet til udskiftning. ”Der ligger en meget stor opgave forude. For at drage en parallel til en anden infrastruktur - vores motorveje, der hver dag lægger asfalt til tusindvis af bilister, så ville det svare til at fordoble trafikken på E45 uden samtidig at udvide strækningen eller etablere nye veje, der kan afbøde problemet. Det er det scenarie, vi ser ind i lige nu. Og den situation skal vi ikke alene
undgå – vi skal på forkant af den. Derfor haster det med at få udbygget energiinfrastrukturen.” Samtidig er de nuværende energimotorveje ved at være udtjente og skal reinvesteres for at holde
trafikken sikkert kørende uden forsinkelser. For nu at blive i metaforen. En stor del af det danske elnet blev nemlig etableret i 1960’erne og 70’erne, hvor forbruget steg markant. Det betyder, at vi her mere end 5 årtier senere står med et elnet, der er ved at nå pensionsalderen. Gamle ledninger og transformerstationer skal løbende levetidsforlænges eller helt erstattes. Det er i sig selv en omfattende opgave og betyder, at mængden af anlæg der skal reinvesteres mere end fordobles frem mod 2023.

Den europæiske infrastruktur skal styrkes
Ørsted har bygget mere end 25 havvindmølleparker over hele verden. Men ambitionerne stopper ikke her. Virksomheden har planer om meget mere havvind, men understreger, at infrastrukturen er afgørende for, om det overhovedet er en god business case. Og her taler vi vel at mærke også om infrastruktur på tværs af landegrænser.

Ulrik Stridbæk uddyber: ”No man is an island. Hvis vi skal lykkes med en dekarbonisering af Europa frem mod 2050, så skal vi sikre, at nettene er stærke nok både i Danmark og resten af Europa – og at de spiller sammen. EU Kommissionen peger i sin strategi for vedvarende energi på, at ud af de 800 milliarder euro, der skal investeres for at nå op på 300 GW havvind i 2050, skal to tredjedele investeres i de europæiske elnet. Det viser, hvor afgørende det er for Europas grønne omstilling, at behovet for investeringer i nettene ikke bliver overset, men tværtimod kommer højt op på den politiske agenda.