DANMARK VIL LAGRE CO2 i undergrunden

At indfange CO2 fra danske skorstene og lagre den i undergrunden er et vigtigt redskab for at nå Danmarks ambitiøse klimamål. Energinets gaslager i Stenlille kan blive en vigtig mellemstation frem mod målet.

CO2 i undergrunden i Stenlille

PUBLICERET 10.08.2022

Stenlille – en lille by mellem Sorø og Holbæk – kan i de kommende år blive centrum for et vigtigt led i kampen for at nå det danske klimamål. Danmark har en ambition om at reducere sit CO2-udslip med 70 % i 2030, og ét af regeringens værktøjer til det er at lagre CO2 i undergrunden.

I området ved Stenlille har Gas Storage Danmark (GSD), som er et datterselskab til Energinet, et gaslager i undergrunden. Undersøgelser skal nu vise, om undergrunden i et område lidt uden for Stenlille også kan bruges til at lagre CO2.

”Undergrunden i Stenlille er i særklasse den bedst gennemlyste del af dansk undergrund, fordi vi har drevet gaslager her i 30 år. Vi ved præcist, hvad vi har med at gøre dernede, og sandsynligheden er meget høj for, at vi kan gennemføre CO2-lagringen nemt, sikkert og hurtigt,” siger Adam Elbæk, administrerende direktør for GSD.

Han ser CO2-lagring i Stenlille som en mellemstation, der kan være med til at sætte fart i ambitionerne om at reducere CO2 i luften over Danmark. Allerede i 2025 ønsker parterne bag den politiske klimaaftale mulighed for at lagre 0,4 millioner ton CO2 i undergrunden, med en stigende mængde frem mod 2030. Vurderingen er, at undergrunden i Stenlille kan rumme 2,5 millioner tons i alt.

Vi ved præcist, hvad vi har med at gøre dernede, og sandsynligheden er meget høj for, at vi kan gennemføre CO2-lagringen nemt, sikkert og hurtigt

Hurtigt i gang
Kapaciteten i Stenlille er ikke stor nok til at løse CO2-udfordringen på lang sigt. Til gengæld kan Energinet tilbyde, at Danmark kan komme hurtigt i gang med CO2-lagring, indtil der bliver mulighed for at udvide med større lagre, for eksempel på Nordsøen. Det kan også være i undergrunden andre steder i Danmark, hvor Energinet formentlig vil kunne bidrage med sin viden fra Stenlille.

”Hvis vi handler nu, kan vi være i jorden og i gang med CO2-lagring inden for et par år. Det kan vi, fordi vi allerede er til stede dér, og vi har dygtige folk og anlæg, som vi kan udvikle og stille til rådighed,” siger Adam Elbæk.

”Det vigtigste ved at komme hurtigt i gang med lagringsdelen er, at vi kan skabe en platform for, at udlederne kan accelerere udvikling og skalering af fangstteknologierne fra skorstene, og hvor CO2 ellers skal indfanges. Det er først, når vi lykkes med at få de her ting til at hænge sammen på tværs, at vi får den klimaeffekt, som vi jagter. Og derfor er vores fokus i Stenlille-projektet rigtig meget, at vi skal have løftet hele værdikæden med det, vi gør, i tæt samarbejde med udledere, myndigheder og andre.”

Der er musik i det
I begyndelsen af 2022 er der foretaget seismiske målinger tæt ved gaslageret mellem Sorø og Holbæk. Målingerne skal afgøre, om området er velegnet til CO2-lagring. På baggrund af resultaterne er det op til Energinets ejer, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at beslutte, om Energinet skal arbejde videre med lagringsplanerne.

Adam Elbæk forudser, at CO2-lagre med tiden kan komme til at spille en anden vigtig rolle: ”I en fremtid, hvor vi har udfaset brugen af fossile brændstoffer, er det sandsynligt, at vi kan komme til at mangle kulstof til produktion af fx. plastic eller moderne brændsler. Sådan et lager kunne være en del af en produktionskæde, hvor vi lægger CO2 ned med mulighed for at tage det op igen. Så går anlægget fra at være endestation i en lukket værdikæde til en sektorkoblingskomponent. Det kan koble industri- og energisektorerne sammen på en langsigtet og bæredygtig måde,” siger han og tilføjer: ”Det er musikken i det.”

Fakta

CO2-lagring kaldes også Carbon Capture Storage eller CCS. Teknikken er allerede i brug i andre lande, blandt andet i Norge. Regeringen har bedt Energinet/Gas Storage Danmark om at undersøge muligheden for CCS i Stenlille.

De seismiske undersøgelser udføres af Uppsala Universitet og GEUS. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den CO2, der skal lagres, skal indfanges fra store udledere som industrier og affaldsværker. CO2 er en ikke-brændbar gasart, som ved lagring skal komprimeres og pumpes ned i undergrunden.
Ifølge GEUS kan Danmarks undergrund indeholde op til 22 milliarder ton CO2 – eller mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau.

Egnet undergrund udvælges nøje for at sikre, at CO2’en ikke begynder at sive op igen. 

ABONNER PÅ AKTUELLE TEMAER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.