Af Thomas Laursen. Grafisk produktion: Tina Højrup og Per Dalsjø Schmidt
14. november 2017
Vi er på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor PowerLab.dk gemmer sig i et moderne laboratoriemiljø i et hjørne af det vidstrakte net af de lidt ældre, trekantede gulstensbygninger og permanentgjorte pavilloner, som udgør DTU’s øvrige bygningskrop.
Mænd med ”DTU Campus” printet på ryggen af thermojakker går på lange alleer og puster efterårets nedfaldne blade væk med håndbårne omvendte støvsugere, så studerende og forskere kan komme frem på fortovene uden at glide i efterårets brogede løvfald.
Det er herinde – nærmere betegnet i den del af PowerLab.dk, som hedder Electric Vehicle Lab, at vi finder en elbil og en ladestander, der ikke bare kan suge strømmen ud af elnettet og ned på bilens batteri men også – som en omvendt støvsuger – kan sende strøm tilbage fra batteriet til elnettet.
Software, ladnings- og batteriteknologi, som det ene øjeblik sætter elbilen til at lade op og det andet øjeblik sender strøm tilbage til elnettet efter behov, er et nyttigt redskab til at skabe balance i nettet. Der er balance, når hyppigheden af vekselstrømmens svingninger i elnettet ikke afviger for meget fra 50 Hz. De 50 Hz vender vi tilbage til senere – først skal vi ind i laboratoriet.
Den digitale revolution
Kablet mellem elbilens batteri og ladestanderen inde på Electric Vehicle Lab er besat med dioder, som for lægmands blik lyser vilkårligt op i forskellige farver og ’bevæger’ sig først den ene vej og så den anden vej (se video herover). Men dioderne viser faktisk helt håndgribeligt, når strømmen løber fra nettet til batteriet, og når strømmen løber den anden vej, fra batteriet til nettet.
Dioderne blinker fra en gryende fremtid herinde på laboratoriet, for selv om Parker er et førende forskningsprojekt på så mange måder (se faktaboks om Parker-projektet), så skal der en del mere på plads endnu, før det bliver hverdag, at vi kører rundt i elbiler, som tjener penge til os ved at levere balance til nettet, mens de holder stille. Men det er sådan en hverdag, der er målet med Parker-projektet og med såkaldte V2G-teknologi (Vehicle to Grid).
Teknologisk er den digitale revolution, der ruller over os i disse år, en helt afgørende præmis for, at elbilers bidrag til elnettet nogensinde kan blive til virkelighed. For det er ikke én bil, men biler i tusindtal, der skal til, hvis de på mange forskellige måder skal gøre en relevant forskel for elnettet. Intelligent software og styring ved hjælp af Big Data er helt nødvendige elementer i en fremtidig forretningsmodel, hvor udbydere skal kunne tilbyde mange bilflådeejere eller tusindvis af private bileejere (se faktaboks om ’aggregatorer’) mulighed for at tjene penge på, at deres bil(er) leverer balance til nettet, når de holder stille.
Den digitale revolution er med til at gøre dette fremtidsscenarie muligt, men hvordan vil mit forhold til min bil som forbrugsgode ændre sig, hvis scenariet engang bliver virkelighed? Peter Bach Andersen, som er forskningsmæssig leder af Parker-projektet, svarer sådan her:
”Vi ser jo en trend mod deleøkonomi. Det kan være, vi alle får det her mindset, at vi vil udnytte vores ressourcer bedre, og det er jo et ekstremt vigtigt tema i fremtiden. Det, vi ser for bilen er, at vi i højere grad vil betragte den som en delt ressource. Hvis du skal udnytte den ultimativt, så skal du jo have en bil, som der er flere brugere til hen over et døgn, så den ikke bare kører dig til og fra arbejde men udnyttes mest muligt. Dertil kommer så, at når elbilerne kan levere balance-ydelser til elnettet, så kan bilen endda bruges og udnyttes om natten, hvor der typisk ikke er mange brugere af bilen som transportmiddel”.
Kontakt
Hvad er Parker-projektet?
Parker-projektet handler om at undersøge og udvikle elektriske køretøjers evner til at balancere elnettet i en fremtid, hvor mere og mere energiproduktion kommer fra vejrafhængige energikilder.
Parker-projektet har tre søjler:
• Anvendelighed: Projektet studerer, hvordan elbiler kan anvendes til at balancere elnettet og identificerer tekniske, økonomiske og regulatoriske barrierer med henblik på at opstille bæredygtige forretningsmuligheder.
• Parathed: Projektet vil specificere de tekniske parametre, som kræves af et elektrisk køretøj for at kunne levere ydelser til elnettet og på den baggrund fremstille forslag til et certifikat for ’Grid Integrated Vehicle’ (GIV).
• Udbredelse og skalerbarhed: Projektet vil fremme anvendeligheden af V2G-teknologi på tværs af geografier og brugergrupper. Teknologianvendelsens økonomiske og tekniske effekter i energisystemet og i markederne vil blive undersøgt.
Partnere i Parker-projektet er: Nissan, Mitsubishi, PSA ID, NUVVE, Frederiksberg Forsyning A/S, Insero A/S, Enel, DTU Electric Engineering og Energinet. Projektets budget er 14. 7 millioner kroner finansieret af ForskEl, og det løber indtil juli 2018.
Ny forretningsmodel: aggregatorer
Mange bække små gør en stor å – det er grundprincippet for én af fremtidens forretningsmodeller på energiområdet – den såkaldte aggregator. En aggregator er en aktør på elmarkedet, som kan ’samle’ (deraf begrebet ’aggregator’) elforbrug og produktion fra mange tusinder virksomheder eller private husholdninger og dermed sælge ydelser (fx forbrug, forbrugsstop eller afladning til elnettet) på bestemte tidspunkter med henblik på at skabe balance i nettet.
Aggregatorer i stor skala hører stadigt fremtiden til og er én af anbefalingerne i ’Markedsmodel 2.0’, som er udarbejdet i samarbejde mellem branchens aktører, Dansk Energi og Energinet.
Læs mere om aggregatorer her
Balancering af elnettet
• Elsystemet i Europa er designet til at have en frekvens på 50 Hertz (Hz). Der er strenge krav til præcision i frekvensen, fordi især store motorer i industrien og på kraftværker skal kunne styres meget præcist. Afvigelser på få Hz kan føre til black-out.
• Balance i elnettet er nødvendigt, fordi man ikke kan lagre strøm i ledningerne. Der skal hele tiden lige så meget strøm ind i nettet, som der kommer ud til forbrugerne. Er der ikke balance, stiger eller falder frekvensen.
• De europæiske lande arbejder sammen om at holde frekvensen i nettet, og i Danmark er det Energinet, der har til opgave at holde balancen. I Europa udvikles fælles markedsplatforme, hvor transmissionsselskaber som Energinet kan købe fleksibilitetsydelser fra producenter (vind, sol, kraftværker) eller forbrugere (el-patroner, el-biler, varmepumper, mv.).
ABONNER PÅ PUBLIKATIONER
Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.