PUBLICERET 22.04.2024

Kilde: Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2023

Tag et hurtigt kig på de to grafer. De siger sådan set alt om udfordringen.

Det danske elforbrug vil eksplodere – allerede inden 2030 ventes en fordobling. Og udbygningen af solceller og vindmøller vil vokse endnu hurtigere – produktionen bliver inden 2030 nærmest tredoblet.

”For at vi kan lykkes med den ekstreme udvikling, skal vi i tide have udbygget elnettet. Ellers risikerer kabler og ledninger at blive showstopper for den grønne omstilling. Så kan noget af den nye, grønne strøm ikke komme rundt i landet og frem til de mange forbrugere, der skal bruge den i elektriske varmepumper, i elbiler eller til energi i industrien,” siger Bjarne Brendstrup, områdeleder for Netudvikling i Energinet.

Fremtidens elproduktion bliver typisk lavet på havet eller i egne af landet, hvor der hverken er et elnet, der kan transportere strømmen væk, eller et forbrug, der kan opsluge den nye produktion.

For at vi kan lykkes med den ekstreme udvikling, skal vi i tide have udbygget elnettet. Ellers risikerer kabler og ledninger at blive showstopper for den grønne omstilling.

Elnettet skal på mange måder vendes på hovedet. Og når vi rejser master og lægger kabler i jorden, er det slet ikke nok at gøre, som vi plejer. Fx blev den kommende 170 km lange højspændingsforbindelse fra Holstebro til den dansk-tyske landegrænse besluttet i 2015, men spaden blev først sat i jorden i november 2023. Når den første del af strækningen tages i brug i 2025, har 400 kV-forbindelsen været ti år undervejs. Alt fra bekymrede borgere, protester over luftledninger, politiske ønsker om “second opinion”, miljøkrav, der undervejs blev skærpet, fund af beskyttede flodperlemuslinger, som siden viste sig ikke at være  flodperlemuslinger, er alt sammen gode forklaringer på, hvorfor projektet er trukket ud, og tingene har taget tid.

Men den tid er der ikke, når over 3.000-4.000 km eltransmissionsnet og 70 højspændingsstationer de kommende år skal forstærkes eller bygges fra grunden for at følge med den rivende udvikling.

Der er brug for alt fra bedre sagsbehandling, hurtigere miljøgodkendelse og kortere nettilslutningstid, og mange processer skal gå meget bedre i hak, for at Folketingets ambitiøse 2030-mål kan nås.

Og der bliver da også overalt arbejdet på at få tempoet op: Der skal laves energiparker, så mere grøn elproduktion kan samles, og elnettet udbygges hurtigere. Der er lavet økonomiske incitamenter til, at fx nye solcelleparker placeres steder i landet, hvor der er ledig kapacitet i elnettet, så de hurtigt kan blive tilsluttet, og behovet for udbygning af elnet  mindskes. Regeringens nationale energikrisestab NEKST foreslår en række forbedringer osv. osv.

Også mange aktører hugger hæle og klipper tæer. Energinet har fx reduceret sagsbehandlingstiden med ca. 50 % for screening og udpegning af tilslutningspunkter for nye elproducenter – og det er sket samtidig med, at mange flere sager er ekspederet. Store anlægsopgaver skal outsources for at strømline udbygning af elnettet, og vi bygger i dag nye højspændingsstationer større, end de med nutidens viden bør være – vel vidende, at det koster flere penge, men med troen på at der inden længe kan blive brug for den ekstra kapacitet.

Elnettet har nået sin maksgrænse flere steder i landet
Situationen er dog allerede i dag den, at der rundt om i landet er steder, hvor elnettet er fyldt op og har nået sin maksgrænse. Der er ikke plads til ny grøn elproduktion, før højspændingsstationer bliver udvidet, og der bliver trukket nye stærkere forbindelser. Elnettets begrænsninger risikerer at blive en endnu større  showstopper, hvis ikke der kommer fart på udbygningen.

For Marian Kaagh, vicedirektør med ansvaret for hele miljødelen af Energinets anlæg, skal der blandt andet ses på miljøgodkendelser til nye elanlæg.

“Vi slår fx på tromme for, at grøn energi og naturhensyn ikke er hinandens modsætninger, men at det godt kan være, at naturen i højere grad må vige lige netop dér, hvor vi rejser master eller bygger højspændingsstationer. Hvis vi i stedet får lov til andre steder at lave større, sammenhængende områder med skov og vild natur, laver søer, eller planter læhegn, så vil naturen samlet set vinde, men bare ikke lige dér, hvor de nye anlæg skyder op,” siger Marian Kaagh.

Vi slår fx på tromme for, at grøn energi og naturhensyn ikke er hinandens modsætninger, men at det godt kan være, at naturen i højere grad må vige lige netop dér, hvor vi rejser master eller bygger højspændingsstationer

Hun peger også på, at Energinet vil tage dialogen med fx kommuner om kommende anlæg på et tidligere.

“Men det betyder også, at vi kommer til at banke på i nogle tekniske forvaltninger eller hos borgere, der kan blive berørt, tidligere end i dag. Måske så tidligt, at vi faktisk ikke ved, om der kommer et elanlæg, eller hvor stort det bliver. Måske ender vi i situationer, hvor vi først fortæller, at et nyt anlæg bliver på 40 hektar, men ender med at blive dobbelt så stort. Det kan på den ene side skabe bedre og hurtigere planlægning, men også skabe større usikkerhed og bekymring. Men det er et af de mange, mange og helt nødvendige skridt, for at vi sikrer, at vi får sat skub i udbygningen,” siger hun og peger på, at fremtidens elanlæg skal bygges mere fleksibelt, så de hurtigere kan udvides, når nye behov opstår.

For ikke nok med at der skal bygges rekordmeget elnet med rekordfart. Tingene udvikler sig hele tiden – nye solcelleparker, brintprojekter, batterianlæg mv. kommer løbende til. Det, vi for et år siden havde på tegnebrættet, viser sig allerede nu at være for småt. Ny infrastruktur bliver afhængig af andre nye projekter, som vi måske slet ikke kender endnu eller endnu ikke har hånd om.

Men det betyder også, at vi kommer til at banke på i nogle tekniske forvaltninger eller hos borgere, der kan blive berørt, tidligere end i dag. Måske så tidligt, at vi faktisk ikke ved, om der kommer et elanlæg, eller hvor stort det bliver.

“Det gør opgaven endnu mere kompleks. Derfor skal vi alle – myndigheder, opstillere, beslutningstagere, elnetselskaber – lægge os endnu mere i selen for at snakke sammen, fjerne bøvl og lange sagsgange. Men det er ikke nok at skrue lidt hist og her. Vi skal dreje på de store håndtag, fx helt fjerne sagsgange eller gøre tingene på helt nye og smartere måder, ellers risikerer vores fælles elinfrastruktur at blive bremseklods for den grønne omstilling,” siger Marian Kaagh.