Vi bygger forud, og udvider elnettet. I Nordjylland er to nye højspændingsstationer på hver 1100 MW på vej, selv om der i dag ”kun” er ønske om tilslutning af solcelleprojekter for hhv. 700 MR og 850 MW. Vi fremtidssikrer, fordi vi forventer, at mere vil følge. Det er hurtigere og billigere at bygge i ét hug.

Vi har udliciteret opgaver for 10 mia. kr. til firmaer, der skal levere ”turn key” ledningsanlæg og højspændingsstationer. Storskala og standardiserede løsninger sætter skub i udbygning. Vi laver desuden ny, fælles digital samarbejdsplatform med al dokumentation, data og 3D-modeller af vores anlæg, så viden let kan flyttes fra aktør til aktør.

Stor stigning i elproduktionsanlæg (typisk solceller og storforbrugere), som vil tilsluttes eltransmissionsnettet:

2020: 10 anlæg, 2021: 25 anlæg, 2022: 47 anlæg.

En stor del er færdigbehandlet, og vi har udarbejdet en mere strømlinet end-to-end rejse for de mange nye kunder, så tilslutningstiden bliver kortere og mere gennemskuelig.

Med det der populært kan betegnes som ”krokodillenæb-løsninger”, kan nye solcelleparker kobles direkte på højspændingsledninger og producere, før nye højspændingsstationer er bygget. Det vil halvere tilslutningstiden. Løsningerne øger risiko for driftsforstyrrelser, og kan ikke bruges alle steder, men nogle steder er det ok at køre elsystemet tættere på grænsen.

Sammen med Esbjerg og Varde kommuner – to kommuner med store projekter inden for elproduktion og storforbrug – finder vi fælles løsninger og snitflader, for at nettilslutning, godkendelser, arealanskaffelse mv. kan gå hurtigere. Erfaringerne skal bredes ud til alle kommuner, så kommuner og elnet i fællesskab får sat fart på den grønne omstilling.

Vi vil udskifte elmaster uden at ”slukke for strømmen” i ledningerne. Sideløbende med at elnettet skal udbygges, når en stor del af det nuværende elnet sin levetid. Nye, innovative arbejdsmetoder gør det muligt at arbejde flere steder i nettet på samme tid, fordi linjer ikke tages ud af drift, og forsyning dermed ikke afhænger af færre tilbageværende linjer.

Folketingets beslutning om at lave 10-15 områder rundt om i landet til flere energiparker vil sætte skub i omstillingen. Parkerne ventes at kunne dække en stor del af behovet for ny grøn strøm i 2030. VE-zoner gør det muligt på forhånd at lave store, kraftige udbygninger af elnettet og være klar før eller sideløbende med, at solceller eller vindmøller sættes op.

Der er behov for at finde helt nye måder at skabe stabilitet i elsystemet, så kortslutninger og andre fejl ikke medfører store afbrud. Vindmøller og solceller er bygget op med invertere, der opfører sig helt anderledes end de traditionelle kraftværker. Energinet deltager i flere internationale fora med forskere, leverandører og systemoperatører for at finde fremtidens løsninger.

Den voldsomme acceleration i udbygningen af grøn energi frem mod 2030 betyder, at vi fremrykker projekter fra den Langsigtet Udviklingsplan. Flere af de anlæg, som analyser for blot kort tid siden viste skulle stå klar i 2040, skal nu være klar i 2030. Der er planer for fremtidens elnet, men de eksekveres hurtigere. Energinets godkendte udbygninger af eltransmissionsnettet, så nye solcelleparker, vindmøller og storforbrugere kan blive sluttet til

Vi samarbejder med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen for at reducere sagsbehandlingstiden på de mange anlægsprojekter, der er nødvendige for at nå Folketingets 2030-mål. Det skal bl.a. ske ved hjælp af en styrket tværgående myndighedskoordinering og input til ændret lovgivning, så vi fx kan erhverve arealer og ejendomme tidligere i projektfasen.

Data og digitalisering er afgørende for at sikre en effektiv og sikker drift af energisystemerne. Fx kan en række sensorer på luftledninger give temperaturmålinger og dermed realtidsinformation om overføringsevne i ledninger. I fx blæst eller koldt vejr kan overføringsevne dermed øges, hvilket gør det muligt at indpasse endnu mere strøm fra solceller og vindmøller.

Nyt nordisk samarbejde skal sikre bedre og billigere elforsyning. De nordiske TSO’er indkøber hver dag mange reserver, som står klar, hvis der sker kortslutninger, kraftværker falder ud, vejret afviger fra prognoser mv. I takt med at elsystemet i højere grad bliver drevet af vind og sol, vil vi ikke købe faste mængder reserver, men time for time prognosticeredet varierende behov, og muligheder for at udnytte reserver på tværs af grænser i Norden.

Solcelleparker med kapacitet som store kraftværker, og nye elforbrugere, der fordobler Danmarks elforbrug. Enorme mængder forbrug og produktion vil på eltransmissionsnettet:

2020: 1,8 GW (1,6 GW produktion, 0,2 GW forbrug),

2021: 7 GW (3,7 GW produktion, 3,3 GW forbrug),

2022: 9,1 GW (6,7 GW produktion, 2,4 GW forbrug).

Til sammenligning: Danmarks maxforbrug i 2022: 6,4 GW.

Elproduktion mangedobles og vil ofte komme, som vinden blæser, og forbruget vil vokse markant. Det skaber meget større ubalancer. Sikker forsyning kræver balance mellem produktion og forbrug. Derfor leder vi efter nye aktører – fra den enkelte elbilejer til store brintfabrikker – som kan agere fleksibelt og levere fremtidens reservekraft og systemydelser til elsystemet.