Peter Bjerregaard, Vice President Regulatory Affairs, Better Energy

PUBLICERET 22.04.2024

4 spørgsmål til Better Energy om udbygning af elnettet

Inden 2030 skal der ske en firedobling af solceller og vindmøller på land og femdobling af havvind. Det kræver, at elnettet udbygges. Better Energy har opført mange solcelleparker og har endnu mere på tegnebrættet. Derfor har vi stillet Peter Bjerregaard, Vice President Regulatory Affairs hos Better Energy 4 spørgsmål til udviklingen og udfordringerne.

1. Hvad er indtil nu din erfaring med at få sat skub i udbygning af den grønne energi og få tilsluttet de mange nye anlæg til elnettet?

”Det aktuelle investeringsefterslæb i elnettet er jo en velkendt problemstilling, som kræver en historisk stor investeringslyst hos alle netselskaber. Bundlinjen er, at udbygningen af vedvarende energi aldrig bliver hurtigere end netudbygningen. I Danmark findes der eksempelvis ca. 4 GW solprojekter, der allerede har lokalplansgodkendelse, og blot afventer nettilslutning. Det giver et fingerpeg om problemets omfang. Heldigvis har der jo været en nærmest eksponentiel vækst i netudbygningen de seneste år. 

Herudover har Energinet også iværksat et pilotprojekt med midlertidige nettilslutninger, så nogle parker kan blive nettilsluttet, før en permanent nettilslutning og netudbygning. På den måde får vi hurtigere grønne elektroner ud på elnettet, og det er jo derfor, vi er her.”

2. Hvad er det største problem indtil nu?

”Det er svært at udpege ét problem, men jeg vil gerne slå et slag for alle de kedelige problemer. Tilsammen udgør de nok også det største problem. Det er ofte ret kedelige problemer, der bremser fremdriften i udbygningen. Prestigeprojekter og nye aktiviteter har det med at fjerne fokus fra bolden. Det er ikke nødvendigvis ny regulering eller statslige energiparker, der skal til for at få hastigheden op. Rigtig meget kan gøres under de nuværende rammer.

Derudover kan jeg godt være bekymret for, om de tekniske, juridiske og økonomiske fagmiljøer er ved at bevæge sig for langt væk fra hinanden. Der er i den grad brug for øget samspil, så vi ikke mister øje for
helheden og vigtigheden af at samarbejde på tværs af fagmiljøer. Fraværet af den type af samspil kan blandt andet medføre uklare processer og regler. Lige nu er der fx så stor usikkerhed om de tekniske regler for batterier, at det reelt ikke er muligt at træffe investeringsbeslutninger. Det er et indlysende problem, som med al sandsynlighed kunne være løst, hvis flere kompetencer havde været inddraget i processen.

Skal man kigge lidt ud i fremtiden, så er der flere problemer i horisonten. Ét problem handler om, hvordan vi sikrer maksimal indpasning af vedvarende energi, hurtigst muligt. Her mangler vi en fast-track ordning, så Energinet får mulighed for at lave en ny kø for nettilslutning af større VE-projekter. Skal vi sikre mest muligt vedvarende energi, hurtigst muligt, så kræver det en fast-track ordning. Det er selvsagt afgørende, at udvælgelseskriterierne bliver objektive, saglige og fornuftige. Her kunne man fx overveje at stille krav om en produktionskapacitet på mindst 200 MW, mulighed for at levere systemydelser samt opbakning fra den lokale kommune. Måske man også kunne indtænke miljøhensyn, såsom grundvandsbeskyttelse og naturgenopretningstiltag. Formålet skulle være at sikre en bedre prioritering af og planlægning efter større energiparker med høj grad af planlægningsmæssig sikkerhed.”

3. Hvis du skal se indad – hvad skal I i Better Energy gøre anderledes for at sætte ekstra fart på udbygningen af grøn elproduktion?

”Vi skal gøre endnu mere for at bygge bro mellem de specialister, som sidder hos de mange forskellige aktører; TSO*, DSO’er**, kommuner, udviklere, forskningsinstitutioner, myndigheder, leverandører etc.
På en række specialiserede områder står det bedre til end på andre. Det tekniske område er blandt de dårligst stillede, selvom de fleste vel anerkender, at den grønne omstilling også er en teknisk udfordring. Men det tekniske område savner ledelsesmæssigt fokus, og branchen har brug for langt større samarbejde.

Det er en bunden opgave at styrke kompetencer og systemforståelse i hele værdikæden gennem et tættere samarbejde. På den måde har alle aktører også en forpligtelse til at tage ansvar for omstillingen af energisystemet. Vi vil meget gerne bidrage til at forstærke både brobygning og facilitering, og bidrager allerede i mange fora. Som et lille ekstra bidrag til vores fælles opgaveløsning, tager vi i 2024 initiativ til en række netværksmøder for elnetspecialister på tværs af aktørerne.”

4. Hvad er dine tre ønsker til, at politikere, myndigheder, ejerne af elnettet m.fl. skal gør anderledes fremover?

”Energiområdet fortjener først og fremmest ro og klarhed. Hver gang tariffer, VE-ordninger eller tekniske regler ændres, så skaber det usikkerhed, hvilket forsinker den grønne omstilling. Derfor er mit ene ønske, at beslutningstagere i alle lag forsøger at inddrage input udefra og trykteste ideer, så beslutninger bliver kvalificeret, og man forsøger at finde holdbare løsninger fremfor kortvarige snuptag. Beslutninger bliver selvsagt sjældent bedre end det grundlag, de træffes på. 

Mit andet ønske er, at Folketinget indfører muligheden for at sælge strøm fra energiparker til de nærmeste naboer. Den Nationale Energi Krisestab, NEKST, har også anbefalet dette tiltag, da det er et af de bedste – og desværre uudnyttede – redskaber for at skabe lokal opbakning. Det kan måske virke som et beskedent ønske, men det vil gøre en meget stor forskel. Det er stærkt efterspurgt ude i kommunerne.

Mit tredje ønske går på, at vi begynder at planlægge efter det energisystem, vi gerne vil have om 10-15 år. Godt nok udgør elnettet i dag en flaskehals, men jeg tror, at vi – i takt med at flere VE-projekter bliver nettilsluttet – vil opleve en grøn ketchupeffekt indenfor nogle få år. Og eftersom det er lettere at flytte på elforbrug end elproduktion, så bør vi allerede nu gøre alt, hvad vi kan for at skabe en øget forbrugsfleksibilitet og en mere fleksibel tarifstruktur. Energinet har netop indført en delvist spotprisafhængig nettabstarif, hvilket er et klart skridt i den rigtige retning, men vi kunne sagtens have mere fokus på at udvikle løsninger til at drive elsystemet fleksibelt og øge brugen af spotprisafhængige tariffer for at øge elforbruget, når strømmen er grøn, og vice versa.