Fleksibelt forbrug skal hjælpe grøn omstilling på vej

Energi fra vejrafhængige energikilder fylder mere og mere, og energiaftalen fra 2018 bestemmer, at Danmark allerede i 2030 skal have et elsystem, der baseres på 100 % vedvarende energi. Der er altså kun 11 år til, at det samlede forbrug af strøm i Danmark skal dækkes fra kilder, der ikke kan producere energi på planlagte tidspunkter. Derfor er det nødvendigt, at vi i stedet bliver bedre i stand til at slukke og tænde for strømmen i takt med den varierende produktion.

 

 

Henning Parbo og Line Kamp Bräuner, Energinet, sammen med Peter Kjærgaard Svendsen fra Coop i Kvickly, Albertslund

 

Line Kamp Bräuner er markedsudvikler i Energinet Elsystemansvars afdeling for systemydelser. Sammen med kollegaen, Henning Parbo, har hun løbende kontakt med Coops chef for energi og grøn omstilling, Peter Kjærgaard Svendsen, for at hjælpe Coop med at udforske, hvordan de 1.100 køleanlæg i Coops danske butikker kan komme til at levere systemydelser, dvs. justere deres energiforbrug ud fra elsystemets løbende behov.

 

Energinet oplever en stigning i henvendelser fra markedsaktører som Coop, der på én gang ønsker at gøre en god forretning og bidrage til den grønne omstilling ved at styre deres energiforbrug sådan, at de kan levere systemydelser. Sådan har det ikke altid været, for især den del af markedet for systemydelser, hvor ydelsen er styring af energiforbruget, er ikke specielt intuitiv og stadig et ukendt land for de fleste.

 

”Når vi så oplever, at flere begynder at henvende sig og er nysgerrige på systemydelser og forbrugsfleksibilitet, så giver det en tro på, at der faktisk er en konstruktiv udvikling i gang”, siger Line Kamp Bräuner og fortsætter med at pointere Energinets rolle: ”Vi skal være sparringspartnere som dem, der har viden om elsystemet. Vi skal være med til at så frø og sprede ringe i vandet, sådan at forbrugsfleksibilitet stille og roligt kan vokse og bidrage til den grønne omstilling”.

 

Fleksibelt forbrug har forretningspotentiale

Peter Kjærgaard Svendsen, chef for energi og grøn omstilling i Coop, beskriver sig selv som en ikke-tekniker, der jagter pengestrømme ved hjælp af tekniske anlæg. Han har selv taget initiativ til pilotprojektet med Coops køleanlæg for et par år siden, fordi han med deres tekniske setup kunne se oplagte potentialer: ”Vi har 1.100 køleanlæg i vores danske butikker, som næsten alle er drevet af en central aktør, og de kan potentielt både slukkes og øge ydelsen hurtigt og i kortere perioder. Jeg mente, at det måtte være en god basis for at kunne levere systemydelser, og derfor gik vi i gang med at undersøge mulighederne”.

 

De nuværende barrierer for, at Coop kan bruge butikkernes køleanlæg til at levere systemydelser i form af fleksibelt forbrug, er primært tekniske, men Peter Kjærgaard Svendsen tror på, det er barrierer, som er relativt simple at komme henover: ”Det er teknisk muligt at slukke og tænde for vores køleanlæg lynhurtigt, men det har ikke været nødvendigt før nu, og derfor er den controller, som centralt styrer driften af anlæggene, simpelthen ikke bygget til det. Men jeg tror kun, det handler om, at der i den type anlæg ikke har været efterspørgsel efter så hurtig reaktion”.

 

Derfor er Peter Kjærgaard Svendsen også gået i dialog med de aktører, som leverer og drifter køleanlæggenes centrale styring med henblik på at få dem med på at udvikle teknologi, der kan imødekomme hurtigere reaktion. Dermed er Coops køleanlæg også et eksempel på, at elsystemets øgede behov for fleksibelt forbrug under den grønne omstilling kan skubbe til innovative processer, der i sig selv fremmer den grønne omstilling.

 

Men det er også en forretningsmæssig gevinst for Coop, hvis de kan lykkes med at levere systemydelser i form af fleksibelt forbrug. Peter Kjærgaard Svendsen har på baggrund af en potentialevurdering af 379 køleanlæg i det vestlige Danmark beregnet, at Coop med disse anlæg vil kunne omsætte for et større millionbeløb årligt i systemydelser. Skaleret op til alle relevante køleanlæg betyder det en forretning, som for Coop har en værdi af et tocifret millionbeløb om året.

 

Signe Horn Rosted

 

Markedsmodel 3.0: ny agenda i energiaftalen

Fleksibelt forbrug, fx i den form som Coop undersøger, er et vigtigt virkemiddel i den næste fase af den grønne omstilling, hvor nye forretningsmodeller og nye former for fleksibelt forbrug skal hjælpe med at integrere den sidste halvdel af vedvarende energi i elsystemet (i 2030) og i al dansk energiforbrug (i 2050).

 

Barriererne, der skal overvindes, er nogle gange tekniske, andre gange regulatoriske (fx elafgifter og krav til budstørrelser i markedet). Men der er også grundlæggende menneskelige eller forståelsesmæssige barrierer. Det er ganske enkelt ikke særligt intuitivt at opfatte timing af sit energiforbrug som en vare, der har værdi for elsystemet. Det skyldes jo, at brug af energi først og fremmest skaber nytte for slutbrugeren selv, hvad enten det som i Coops tilfælde handler om køling af varer i butikker, eller det handler om opladning af elbiler, brug af varmepumper mv. i private hjem.

 

Henning Parbo har arbejdet med systemydelser i Energinet i mange år og har opdyrket en høj specialistviden på feltet. Han fortæller, at mens aktørerne på produktionssiden, særligt kraftvarmeværkerne, igennem de sidste mange år har opdaget og opdyrket markedet for systemydelser, så er forbrugssiden kun i sin spæde start: ”Det, vi blandt andet mangler at se på forbrugssiden, er, at der kommer hul på interessen for at tjene penge på fleksibelt forbrug hos dem, der skal hjælpe med at sælge disse ydelser ind til systemet. Men det er ved at komme nu, så jeg er optimistisk”.

 

Fleksibelt forbrug nu og i fremtiden

Store forbrugere, som fx Coop, er de første, som vil begynde at opdyrke markedet for fleksibelt forbrug. Men i et lidt længere tidsperspektiv er det et mål, at elleverandører skal kunne have en forretning på at samle op og pulje elforbrug fra mange spredte, mindre forbrugere, herunder ikke mindst ejere af såvel elbiler som elbilsflåder. Det er på mange måder et vigtigt mål. Det handler om at balancere elsystemet, men også om at gøre det på en omkostningseffektiv måde. Analyser viser, at man kan spare mellem EUR 90 og 120 mio. alene på sparede udbygninger af det danske elnet. Udbygninger, der kan undgås, hvis det samlede potentiale fra fleksibelt forbrug indfries frem mod 2035.

 

Udvikling af gode markedsrammer og teknologier, herunder ikke mindst at sætte data fri og understøtte digitale løsninger, er helt afgørende for, at det vil være muligt for markedsaktører at drive en forretning på at sælge nyttig timing af elforbruget ind til elsystemet på måder, der ikke går ud over kundernes komfort. Udvikling af sådanne markedsrammer er et vigtigt fokuspunkt i energiaftalen, og Energinet har et ansvar for at medvirke til udviklingen. 

 


Kontakt

Energiaftalen

 

Energiaftalen om ”et smart og fleksibelt energisystem":

Danmark skal have det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa med effektiv udnyttelse af energien på tværs af el-, varme- og gassektoren og med en fortsat høj forsyningssikkerhed. Ligeledes er der behov for at videreudvikle elmarkedet […]”. Energiaftalen fremhæver følgende som ét af de initiativer, der skal realisere dette: ”Udvikling af en markedsmodel 3.0, som skal forbedre elmarkedsmodellen: 24,5 mio. kr.


Eksempler på fleksibelt forbrug

Det største nutidige potentiale for fleksibelt forbrug skal findes i store elkedler, der fx anvendes på kraftvarmeværker. Men udviklingen af digitale løsninger og intelligente apparater betyder, at fremtidens fleksible forbrug i højere grad kan komme fra private forbrugere.

Elbiler: Fremtidens elbiler udgør den største del af potentialet for fleksibelt forbrug. Ved hjælp af intelligent datastyring kan aktører på markedet tilbyde ejere af elbiler løsninger, hvor de uden komforttab og med økonomisk gevinst vil kunne lade på de rigtige tidspunkter samt evt. levere systemydelser fra deres batterier tilbage til systemet.

Varmepumper i private hjem: EcoGrid 2.0 er et demonstrationsprojekt, som fjernstyrer 1.000 varmepumper og elradiatorer på Bornholm for at demonstrere mulighederne for almindelige forbrugeres bidrag til fleksibelt forbrug, og hvad det kræver. Læs mere på www.ecogrid.dk.

Batterier til solcellestrøm: Batterier, der bruges til lagring af solcellestrøm i private husstande, kan gennem fællesskaber levere systemydelser til elnettet. Den tyske TSO, TenneT, samarbejder med sonnenCommunity, som er en virtuel platform for elhandel mellem batteriejere. I samarbejdet testes muligheder for, at batteriejere kan levere systemydelser til nettet.


ABONNER PÅ PUBLIKATIONER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.