Grøn gas krydser grænser

Gassystemet forandrer sig hastigt. Mens 2018 satte nye rekorder for andelen af biogas på nettet, blev der også sat underskrifter på beslutningen om at forbinde det danske gassystem til Norge og Polen med Baltic Pipe. Forude venter arbejdet med at bidrage til en gasstrategi, der blandt andet skal beskrive, hvilken rolle gassystemet skal spille på vejen mod et 100 % CO2-neutralt energisystem i 2050.

Stig H. Andersson, chefkonsulent i Dansk Gas Distribution, ved opgraderingsanlægget i Korskro.

 

Skorstenen stræber mod himlen fra en sort container tilsluttet blanke rør. Her bliver biogassen fra Nature Energys biogasanlæg ved Korskro opgraderet, så den kan tilføres gasnettet.

Anlægget blev tilsluttet gasnettet i 2018, ligesom 4 andre nye anlæg alene i Dansk Gas Distributions område. Her steg antallet af tilsluttede biogasanlæg i løbet af året fra 8 til 13. 

 

Det går over al forventning med tilslutningen af biogas. Vi har mærket en stor interesse de seneste år, men i efteråret har vi haft så travlt, at det har været svært at følge med, siger chefkonsulent Stig H. Andersson, der er hovedansvarlig for tilslutningsaftaler med biogasanlæg i Dansk Gas Distribution.

 

Interessen for tilslutninger er forøget, efter at energiaftalen slog fast, at støtten til nye anlæg på de aktuelle rammevilkår stopper i 2020.

 

Siden første opgraderingsanlæg til biogas blev sluttet til gasnettet i 2011, er mængden af biogas steget år for år. Det kan aflæses på andelen af biogas i nettet i forhold til forbruget af gas i hele Danmark, der ved udgangen af året lå på 9 %.

 

De store mængder biogas er bare én del af bevægelsen mod et mere grønt gassystem, og i 2018 blev der skrevet under på et anlægsprojekt i en helt anden størrelsesorden.

 

Gas over grænser

I november blev de endelige investeringsbeslutninger i Baltic Pipe truffet. Den 900 km lange rørledning forbinder Norge, Danmark og Polen, og den ventes i drift i 2022. Til den tid vil der blive transporteret tre-fire gange så meget gas, som der i dag transporteres i det danske gassystem.

 

Selv om der som udgangspunkt vil flyde fossil gas i gasrørledningen, så gavner projektet den grønne omstilling. Polen er verdens 10. største kulforbruger, og hvis bare 15 % af gassen i Baltic Pipe erstatter kul i polske kraftværker, vil det årligt reducere Polens CO2-udledning med 1 procent – det svarer til 4-5 procent af den årlige danske CO2-udledning.

Samtidig gavner Baltic Pipe også mere direkte Danmark. Projektet vil nemlig øge gasmængderne i det danske gassystem, så driftsomkostningerne kan fordeles på flere skuldre.

 

"Baltic Pipe medvirker til at holde tarifferne i ro for danske forbrugere og virksomheder, og det er med til at fremtidssikre vores gassystem, der vil få en vigtig rolle i fremtidens CO2-neutrale energisystem", siger Torben Brabo, administrerende direktør i Energinet Gas TSO.

 

Med sommerens energiaftale blev det klart, at der skal udarbejdes en gasstrategi, der blandt andet beskriver, hvordan man kan skabe rammerne for en konkurrencedygtig udbygning med biogas og andre grønne gasser og for integration af forskellige energisystemer.

 

"Fremtidens gassystem skal krydse mange grænser – ikke bare mellem lande - men også sektorgrænser og grænser i tid. Gassystemet har en central rolle at spille i forhold til transport, fleksibilitet og lagring af energi", siger Torben Brabo.

 

Fra vindkraft til gas

Sektorkobling er et centralt begreb i Energinets arbejde med at opfylde målene om, at Danmark har 100 % grøn strøm i 2030, og i 2050 et helt CO2– neutralt energisystem.

Analysen Systemperspektiv 2035 beskriver blandt andet energiværker, hvor ”overskydende” vindmøllestrøm ved hjælp af elektrolyse kan omdannes til brint, der igen kan videreforarbejdes til metan eller flydende brændstoffer som metanol.

 

Det forklarer en af forfatterne til analysen, chefingeniør Anders Bavnhøj: "Den danske del af Nordsøen rummer enorme ressourcer i form af havvind, oven i købet i områder, som hører til blandt nogle af de billigste steder i Nordsøen at etablere produktion af havvind. Nordsøens havvind skal udnyttes, hvis Europa skal nå sine klimamål, og på land har Danmark potentiale for at blive et regulært ”sweet spot” i en hel ny grøn energiindustri, der kan forædle overskydende vindstrøm til grøn gas og grønne brændstoffer".

 

Omdannelsen af el til gas eller andre brændstoffer giver bedre muligheder for at lagre energien. Mens batterier kan være en god løsning til at lagre energi over kortere perioder, så har gassystemet et stort potentiale for lagring over lang tid og i store mængder. Alene de to danske gaslagre kan rumme 11 TWh, hvilket er 84.000 gange så meget som verdens største batteri, der blev bygget af Tesla i Australien.

 

"Gaslagrene kan være én af nøglerne til at lagre vedvarende energi, og infrastrukturen er der allerede. Biogas har vi allerede i vores anlæg, og brint fra elektrolyse har vi også basisteknologien til at kunne oplagre i meget stor skala", siger Adam Elbæk, administrerende direktør i Energinets datterselskab Gas Storage Denmark.

 

Gassen kan lagres som en reserve til el- og varmeproduktion, og den kan udnyttes i sektorer som transport og industri, hvor den har stor værdi.

Søren Bjerregaard Pedersen

 

Europæisk fokus på gas

Internationalt er der også fokus på gassystemets potentiale. EU arbejder på planer for en ny gasregulering, der skal fremme den grønne udvikling af gassystemet og koblingen mellem energisektorer.

 

Efterhånden som flere og flere lande opnår stigende mængder af vind- og solenergi, stiger opmærksomheden på, hvordan gassystemet kan spille sammen med et stadig mere vejrafhængigt elsystem.

 

"Gassystemet er en perfekt partner til elsystemet, og den erkendelse opnår flere og flere. På vindindustriens store Wind Europe-konference i Hamburg var sektorkobling et af de helt store emner, og det viser jo, at elproducenterne også er opmærksomme på potentialet. Det er vigtigt, for skal vi i mål med den grønne omstilling, så er koblingen mellem de forskellige energisektorer afgørende", siger Torben Brabo.

 

Nyt anlæg sikrer at mere biogas kan tilføres gassystemet

Mens opmærksomheden på sektorkobling altså er stigende, så er den danske biogasproduktion allerede så stor, at al gassen ikke længere kan forbruges i de lokalområder, hvor det er produceret. Hovedparten af den danske biogas tilføres det decentrale distributionsnet, men med de stigende mængder biogas, er det nu nødvendigt at tænke nyt. Nogle steder er løsningen at koble forskellige distributionsnet, men andre steder er det nødvendigt at få den grønne gas ind på gassens motorvej – transmissionsnettet.

 

Derfor har Energinet bygget anlæg, der sikrer, at biogassen kan flyde ind på transmissionsnettet. Et af dem er Grøn Gas Konnektoranlægget i Store Andst ved Vejen. Anlægget hæver gassens tryk og fjerner det lugtstof, der af sikkerhedshensyn tilsættes gassen i distributionsnettet, men som ikke skal være i transmissionsnettet.

 

"Det er Energinets opgave at gøre gassystemet klar til den grønne gas på den samfundsøkonomisk billigste måde. I den sammenhæng er sådan et anlæg en vigtig brik, der sikrer, at mere biogas kan tilføres systemet", siger Torben Brabo.

Anlægget vil køre mest i de varme måneder, hvor det samlede forbrug af gas er mindst, og der derfor er mest ”overskydende” biogas på distributionsnettet.  Anlægget er installeret og klar til nye biogasrekorder i sommeren 2019.

Kontakt

Energiaftalen

Grøn gas i energiaftalen:

Der udarbejdes en gasstrategi med fokus på, hvordan den danske gasinfrastruktur fortsat kan udnyttes kommercielt, herunder i den grønne omstilling. Strategien vil også se på rammevilkårene for en konkurrencedygtig udbygning med biogas og andre grønne gasser samt de samlede balancer i den danske gassektor, herunder investeringerne og aktiviteterne i Nordsøen og mulige scenarier for en langsigtet udfasning af naturgas. Strategien vil endvidere se på rammevilkårene for integration af energisystemerne, herunder muligheder for at omdanne og lagre elektricitet som gasformigt brændsel eksempelvis via metanisering.


Baltic Pipe

Projektet er et samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab  GAZ-SYSTEM S.A.

 

Gasrørledningen består bl.a. af 800-950 km nye gasrør og planlægges klar til drift i 2022.

 

Kapaciteten bliver op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. Det er fire gange det samlede danske gasforbrug i 2016.

 

Projektet er på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse.


ABONNER PÅ PUBLIKATIONER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.