Vejen Kommunes borgmester Frank Schmidt-Hansen (K)

Energinets nyeste omformerstation, den største nogensinde, ligger i Revsing i Vejen Kommune. Den fylder godt i landskabet. Omformerstationen kommer højst sandsynligt ikke til at stå alene. Energinet har planer om at bygge yderligere to – meget store – anlæg ved siden af. Til gavn for den grønne omstilling. Men ikke nødvendigvis til begejstring for naboerne.

Vejen Kommunes borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) er helt med på, at hans kommune er et energiknudepunkt. Et knudepunkt for store elforbindelser og i den kommende brintinfrastruktur i Danmark. Med andre ord et knudepunkt for den grønne omstilling. ”Vi er enige om i byrådet, at vi har et  samfundsansvar. Hvis vi i en landkommune som Vejen ikke kan finde arealer til vindmøller, solceller og for den sags skyld til Energinets tekniske anlæg, så bliver det svært at finde det nogen steder i Danmark. Det skal jo ligge et sted,” siger Frank Schmidt-Hansen

Aktiv i planlægningen
Derfor vælger Vejen Kommune at gå aktivt ind i planlægningen sammen med Energinet. Blandt andet når det gælder placering og udformning af anlæggene. Borgmesteren synes, at det er lykkedes godt at tilpasse omformerstationen til landskabet i Revsing. Og han roser Energinet for at være tidligt ude med at fortælle om de nye, planlagte anlæg, så naboerne ikke skulle læse det i avisen: ”Energinet er god til tidlig inddragelse og åbenhed om processen. Man kommer langt med god kommunikation og en god dialog. Det har de berørte borgere også kvitteret for. De så gerne, at det skulle ligge et andet sted, men når beslutningen er truffet, er det godt, at man lytter efter deres ønsker og eliminerer nogle af de gener, der måtte være. Men det er klart, at borgerne synes, de bliver urimeligt hårdt ramt, når Energinet nu kommer og vil bygge flere anlæg. Jeg kan godt sætte mig i borgernes sted.”

Vi er enige om i byrådet, at vi har et  samfundsansvar. Hvis vi i en landkommune som Vejen ikke kan finde arealer til vindmøller, solceller og for den sags skyld til Energinets tekniske anlæg, så bliver det svært at finde det nogen steder i Danmark. Det skal jo ligge et sted.

Hensyn til borgerne
For Frank Schmidt-Hansen er hensynet til borgerne den største udfordring i den grønne omstilling. Han påpeger, at borgerne i Revsing ikke ved, om de bliver kompenseret for, at de bliver naboer til store, tekniske anlæg. ”Det er et dilemma, at en lille gruppe lokale borgere får alle generne for det, som den større del af befolkningen vil få glæde af på sigt. Energinets kompensationer matcher ikke markedet. Viking Link har kostet 13 milliarder kroner i alt – hvis det nu var muligt for Energinet at anvende lidt flere penge af dette milliardbeløb til nabokompensation, så kunne det være med til at skabe ro på Revsing-området. Det vil stadig være småpenge i forhold til den samlede investering,” siger han.

Borgmesteren sammenligner med de projektudviklere, som i disse år banker på hos kommuner og borgere for at skaffe plads til at etablere for eksempel solcelleparker. ”Den kompensation, en solcelleudvikler stiller i udsigt, gør, at borgerne kan leve med det udsyn og de gener, de ville få. Men det har Energinet så ikke hjemmel til at give,” siger han.

Vejen som energiknudepunkt
Frank Schmidt-Hansen ser på den anden side fordele og muligheder i at få Vejen gjort til energiknudepunkt. ”Det er en mulighed, vi skal gribe. Ud over etableringsfasen er der ingen arbejdspladser for os i Energinets anlæg, men når det nu står der, kigger vi på, om vi kan tiltrække grønne, energitunge virksomheder.”

Her nævner borgmesteren proteinfabrikker eller ”vertical farming”, hvor produktionen af afgrøder foregår indendørs og i flere lag. Vejens borgmester ser også en oplagt fordel i at udnytte overskudsvarmen fra Energinets anlæg i fjernvarmesystemet.

Det er os i kommunerne, mig som borgmester og mit byråd, som skal stå på mål over for vores borgere. Det er vi parate til, hvis der er andre, der også vil lægge hånden på kogepladen og sige, at det er en fælles opgave, vi har her.

Det er i marts 2024 endnu ikke lykkedes at få det på plads. ”Det skriger til himlen. Som vores samfund er skruet sammen nu, kan vi ikke holde til, at varmen bare fiser op i den blå luft, men der er regulatoriske forhold, eksempelvis prisloft, der spænder ben.”

Lange tidshorisonter
Han ønsker sig desuden, at Energinets mulighed for kompensation til naboer bliver forbedret: ”Energinet arbejder med lange tidshorisonter. Der er nogle borgere, der kan blive stavnsbundet i lang tid, og Energinet køber ikke op på samme måde, som man gør i Vejdirektoratet.”

”Det er os i kommunerne, mig som borgmester og mit byråd, som skal stå på mål over for vores borgere. Det er vi parate til, hvis der er andre, der også vil lægge hånden på kogepladen og sige, at det er en fælles opgave, vi har her."