HVORFOR STÅR NOGLE VINDMØLLER STILLE I BLÆSEVEJR?

Når det blæser, kan man nogle gange opleve, at ikke bare én, men flere vindmøller står stille i Danmark. Hvad er egentlig årsagen - læs herunder. Mange spørger også, om ikke det er dumt med stillestående møller i en tid med høje elpriser - de kunne jo producere billig el. Nederst får du en forklaring på, hvorfor de stillestående møller ikke ændrer på den pris, du betaler for strømmen.

Overordnet er der fire årsager til, at vindmøllerne står stille i blæsevejr. De tre første årsager vedrører vejrforhold og behov for at balancere elsystemet, mens den sidste årsag er vejrforhold kombineret med flaskehalse i det tyske transmissionsnet.

Den første årsag er, at der kan opstå situationer med så stor overproduktion af strøm, at prisen bliver negativ, hvilket medfører, at nogle vindmølleejere vælger at slukke deres møller. 

Den anden årsag er, at der kan opstå situationer, hvor det blæser så meget, at vindmøller standses af drifts- og sikkerhedsmæssige hensyn. Dette sker meget sjældent. 

Den tredje årsag er, hvis der er behov for at standse møllerne for at opnå balance mellem forbrug og produktion i elsystemet. 

Oftest skal forklaringen på de stillestående møller findes i den fjerde årsag, som primært skyldes det tyske elnet.

Massiv udbygning med vind og sol i Nordtyskland
Nordtyskland har ligesom Danmark udbygget massivt med vindmøller og solceller de senere år. Men det tyske elnet er ikke blevet udbygget i samme hastighed. Det medfører, at når det blæser, og både danske og tyske møller producerer store mængder strøm, så kan det tyske elnet ikke følge med. Der er ikke kapacitet nok i det tyske elnet til, at al strømmen kan komme fra Danmark og Nordtyskland og sydover, ned gennem Tyskland til de store byer og industriområder, hvor der er brug for den.

Hvis vindmøllerne i Nordtyskland og Danmark fortsatte med at producere, og strømmen ikke kan komme væk på grund af den tyske flaskehals i elnettet, ville det nordtyske og danske elsystem ”flyde over”. Der ville blive produceret for meget strøm i forhold til forbruget. Elsystemet ville komme i ubalance og potentielt bryde sammen. Derfor er der brug for at skrue ned for elproduktionen eller skrue op for elforbruget nord for flaskehalsen for at reducere mængden af strøm og dermed sikre, at elsystemet forbliver i balance.

Tyskland køber nedregulering i Danmark
Da det er manglende tysk udbygning af elnettet, der er årsag til flaskehalsen, er det Tysklands opgave at sikre balancen i nettet, når vindmøllerne producerer mere el, end der kan bruges. De tyske regler er imidlertid skruet sådan sammen, at det er ”allersidste mulighed” for Tyskland at skrue ned for sin egen grønne elproduktion, f.eks. ved at slukke de tyske vindmøller.  Derfor vælger Tyskland ofte at betale danske aktører for at reducere produktionen eller øge forbruget, f.eks. ved at betale danske vindmøller for at stoppe. 

Ordningen, hvor Tyskland bl.a. slukker for danske vindmøller, kaldes ”specialregulering” og har fungeret i en del år. De første år var omfanget relativt beskedent, men fordi den tyske udbygning af grøn energi er vokset og vokset, uden at det tyske elnet er fulgt med, er der de seneste år sket en voldsom stigning i behovet for tysk nedregulering i Danmark. Der er altså sket en stigning i, hvor meget strøm tyskerne beder Danmark om at aftage, eksempelvis ved at danske vindmølleejere slukker deres møller.

I 2021 blev der f.eks. slukket for danske møller i et omfang, der svarer til 7,3%  af den samlede danske vindmølleproduktion, og danske aktører blev samlet set betalt 308 mio. kr. for at standse produktionen.

Energinet begynder at indkøbe modhandelsenergi i et større og grænseoverskridende marked i første halvdel af 2023
Det større og grænseoverskridende marked vil sikre flere deltagere i konkurrencen om at aftage energien. Lige nu er det kun danske aktører, der kan blive betalt af Tyskland for at slukke, men efter marts 2023 kan også aktører i andre lande deltage i markedet for at afhjælpe den tyske udfordring. Ved at udvide markedet til også at omfatte udenlandske aktører, kan f.eks. norske og svenske vandkraftværker blive betalt for at gemme deres vandressourcer. Det vil i langt højere grad betyde, at den grønne vindproduktion bliver brugt, mens det blæser, mens vandet gemmes bag dæmningerne på vandkraftværkerne og i stedet kan bruges til at producere grøn strøm på mindre blæsende dage. 

Et større marked til indkøb af modhandelsenergi medfører, at det ikke kun er danske elproducenter, der kan deltage i markedet, men også elproducenter i alle omkringliggende lande såsom Norge og Sverige, samt at forbrugere fremover også vil kunne byde ind i markedet og tilbyde at skrue op for forbruget i de timer, hvor der er "for meget" elproduktion. I dag er det kun forbrugere i form af store elkedler i fjernvarmen, der kan deltage i markedet, men hvis markedet udvides, kan f.eks. engrosindkøberne af strøm på vegne af alle danske forbrugere også købe billig overskudsstrøm. 

Energinet har tidligere anslået, at et nyt, udvidet marked for denne specialregulering kan spare op mod 1 mio. tons CO2-udledning i Danmark og nabolande årligt.

Metoden for indkøb af modhandelsenergi blev godkendt af Forsyningstilsynet den 28. juni 2022 og træder i kraft i 2023.

Påvirker stoppede vindmøller elprisen? Nej, faktisk ikke!
Mange har naturligvis kig på de stillestående møller – især i en tid med energikrise og meget høje elpriser. Energinet modtager en del henvendelser fra borgere, som peger på om ikke det var bedre for den grønne omstilling og for elpriserne, hvis vindmøllerne snurrede og producerede billig energi.

Spørgsmålet er helt naturligt at stille, men realiteten er, at danske vindmøller stoppet på tysk foranledning, stort set ikke påvirker forbrugernes elpris.

Elprisen fastsættes på en børs dagen før strømmen skal bruges. Time for time melder producenter ind, hvor meget de kan levere og til hvilken pris. På samme måde melder forbrugernes elhandlere ind med, hvad de skal bruge af strøm. Derefter parres produktion og forbrug – de billigste produktionsformer bliver valgt først, dernæst de næst billigste osv., indtil det samlede forbrug er dækket. 
I dette spotmarked for strøm byder også danske vindmølleproducenter ind – både med hvad de kan producere det kommende døgn og til hvilken pris. Forbrugernes elpris bliver dermed fastsat ud fra, at de danske møller er klar til at levere billig, grøn energi. Men fordi det tyske elnet ikke er udbygget nok, vælger Tyskland efterfølgende at betale vindmølleejerne for ikke at producere alligevel. Men da er elprisen allerede fastlagt, og vindmølleejerne har modtaget deres betaling for salg af strøm.

Så længe det tyske elnet ikke er udbygget og dermed forhindrer at strøm kan sendes ned gennem Tyskland, så skal overproduktionen af strøm nedjusteres. Hvis ikke danske vindmøller mod betaling skal stoppe, så må tyske møller stoppe, og det forhindres i vidt omfang af særlige tyske regler – der er simpelthen ikke plads i elnettet til den mængde strøm, der kan produceres i Danmark og Nordtyskland. 

Allerede fra næste år 2023, vil der dog ske ”grønne fremskridt”, fordi Forsyningstilsynet har godkendt Energinets nye model for modhandel i Danmark. Fremover kan tyskerne ikke blot afsætte denne overskudsstrøm i Danmark, men også til alle de lande der har elforbindelser til Danmark – der vil altså være langt flere, der vil konkurrere om at aftage den billige overskudsstrøm. Det vil i praksis betyde, at det i højere grad bliver fx norske vandkraftværker, som ender med at skrue ned for produktionen og dermed gemme vandet til mindre blæsende dage, eller kraftværker som skruer ned for produktionen af strøm og dermed gemmer brændsel, mens vindmøllerne snurrer og fortsat producerer strøm, når det blæser.

På lang sigt gavner det både forsyningssikkerheden, klimaet og elpriserne at afsætte den tyske overskudsstrøm i et større markedet, for derved at gemme eksempelvis vand, kul og gas til når vinden ikke blæser.  

Kontakt

Energinet har igangsat et arbejde med henblik på at ændre den nuværende model for modhandel af strøm. Læs mere her, hvor du også finder al relevant information og dokumentation.

ABONNER PÅ PUBLIKATIONER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.