PUBLICERET 31.03.2023
”SAMTIDIG MED, AT KRIG OG KRISE har fået gasforbruget til at falde, er produktionen af biogas på få år vokset markant og udgjorde i 2022 34 procent af det samlede forbrug. Det betyder, at der nu er afgreninger af gasdistributionsnettet, hvor der i perioder bliver produceret mere biogas, end de lokale forbrugere kan opsluge. Biogasproduktionen risikerer i de perioder at blive skruet ned, eller at den overskydende gas må brændes af – og det problem bliver kun større, i takt med at produktionen af biogas vokser yderligere”, siger Peter Hodal, direktør i Gastransmission i Energinet.
Løsningen er anlæg, der kan løfte den lokalt producerede biogas op på gastransmissionsnettet, så den grønne gas ikke er fanget i lokale lommer, men kan komme rundt i landet.
Den type anlæg har af historiske årsager heddet 'tilbageførelsesanlæg' – men det navn er efterhånden lidt misvisende, forklarer Peter Hodal.
”Vi er jo godt i gang med at vende hele gassystemet på hovedet, så anlæggene burde nok nærmere navngives efter, at de i fremtiden vil føre gassen 'frem' til forbrugerne og ikke 'tilbage' til systemet, siger han.
Da det danske gassystem blev bygget i 1980’erne, var det for at transportere naturgas fra Nordsøen ud til landets kraftvarmeværker, virksomheder og private husholdninger. Nordsøgassen gik i land i Vestjylland og flød i store transmissionsrør rundt i Danmark og mod Sverige og Tyskland. I transmissionsrørene er gassen under stort tryk, dels for at komprimere gassen, dels for at 'skubbe' den rundt i systemet. Når gassen kommer ud i de lokale distributionssystemer, transporteres den i mindre rør og er under mindre tryk.
Men om ganske få år skal biogas helt afløse fossilt naturgas i det danske forbrug. For at den lokalt producerede gas kan komme fra gassens 'landeveje' ud på 'motorvejsnettet' og dermed rundt i landet, skal gassen komprimeres, og trykket hæves markant. Ellers kan den fysisk ikke flyde ud i gastransmissionssystemet.
Midlertidige løsninger
Inden de nye anlæg står klar i løbet af 2024-2026, arbejder Energinet og Evida, statens selskab med ansvar for gasdistributionsnettet, på at lave midlertidige løsninger, der på den korte bane kan forhindre, at der opstår lokale biogaslommer, hvor overskudsgas eventuelt må brændes af, forklarer Henrik Jensen, CCO i Evida.
”Det hastigt faldende gasforbrug i industrien og boligopvarmningen i kombination med den stigende mængde biogas vender gassystemet på hovedet. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at forbedre og fremtidssikre gassystemet, så vi kan aftage stigende mængder grøn gas”.
”Vi har fuldt fokus på løsninger, der hurtigst muligt supporterer kapaciteten i vores gassystem, så biogasproducenter ikke står over for at skulle nedregulere deres produktion, og så der ikke bremses for udviklingen af grøn gas i Danmark,” siger han.
I Karup vil Evida ombygge to bestilte kompressorer, mens Energinet leverer resten af tilslutningen til transmissionsnettet for derved at lave en midlertidig løsning til at håndtere biogaslommer i lokalområdet, før det endelige anlæg ved Herning er klar. Energinet undersøger desuden muligheden for, at nogle anlæg kan etableres hurtigere og fremskynde, at lokalt produceret biogas kan flyde ind i transmissionssystemet og ud i landet. Desuden afsøges muligheder for lokale markedsløsninger, som kan afhjælpe problemet.
De nye tilbageførelsesanlæg vil blive bygget i:
Nordjylland
Etablering af ny M/R-station ( Måler- og regulatorstation) ved Haverslev, marts 2024.
Etablering af ny M/R-station ( Måler- og regulatorstation) ved Haverslev, marts 2024.
Ny kompressorstation ved M/R-Haverslev, juni 2026.
Midtjylland
Ved M/R-Herning, marts 2025.
Fyn
Ved M/R-Vissenbjerg, september 2025.
Sjælland
Ved M/R-Køge, december 2025.
Sydjylland 1
Ved M/R-Nørskov, marts 2026.
Sønderjylland
Ved M/R-Frøslev, september 2026.
Sydjylland 2
Ved M/R-Ll. Selskær, december 2026.
Lugt skal fjernes fra gassen
Lokalproduceret biogas skal ikke bare op i tryk, for at den kan komme fra gasdistributionsnettene og ud på gastransmissionsnettet. Det er også nødvendigt at fjerne det lugtstof, som tilsættes, inden gassen ryger ud til forbrugerne.
Gassen er lugtfri, og lugtstoffet gør, at vi som forbrugere kan opdage evt. gasudslip. Lugtstoffer – eller odorant, som det kaldes – tilsættes i dag, når naturgassen sendes fra transmissionsnettet ud på de lokale distributionsnet eller på biogasanlæggene. Når gassen fra distributionssystemerne skal ud på transmissionssystemet, skal lugtstoffet ”sies fra”, da lugtstofferne kan give problemer.
Det danske gassystem er direkte forbundet med Polen og Tyskland, som ikke ønsker odorant i transmissonssystemerne, da det kan påvirke ventiler, måleapparater og gaslagre. Så også af eksportårsager er det nødvendigt at fjerne odoranten, når gas fra de lokale gasdistributionssystemer sendes op på gastransmissionssystemet.
Kontakt
-
- Peter A. Hodal
- Gastransmission
- Energinet
- PAH@energinet.dk
- +4523338700
Vi bruger mindre gas
- Det danske gasforbrug faldt i 2022 med 23,4 procent i forhold til 2021. Det skyldes både en varm vinter og især, at forbrugerne har sparet.
- Det varmere vejr kan forklare 4,7 procent af faldet. Resten, 18,7 procent, er sparet på grund af energikrise og risiko for gasmangel efter Ruslands krig mod Ukraine.
- Varmeforsyningen brugte 24 procent mindre gas.
- Erhverv og industri brugte 19 procent mindre gas.
- Husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder brugte 15 procent mindre gas.
- Biogas nåede i 2022 op på at dække 34 procent af det samlede forbrug. Set over hele 2022 dækkede biogas 32,6 procent af gasforbruget.
Kilde: Evida
Politiske mål
Det er Folketingets ambition, at al gas i Danmark skal være grøn i 2030, og at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr.
Abonnér på rapporter
Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.
Abonnér på rapporter
