Sådan bliver elpriserne sat

Elpriserne er steget og er i perioder blevet ekstremt høje. Herunder er information om, hvordan elprisen bliver sat, hvorfor de svinger op og ned, og hvorfor de igennem lang tid har været ekstraordinært høje.

Elkontorlcenter

Udgivet 9. september 2022

Når vi tænder for kaffemaskinen eller vil køre en kogevask, tænker de fleste nok sjældent over, hvorfor elpriserne lige netop på det tidspunkt er høje eller lave – eller at det kan skyldes forhold både her i landet og ude i Europa.

Men ligesom elnettene og de højspændingsledninger og kabler, som krydser grænserne, hænger sammen på tværs af Europa, så gør elmarkederne også. Strøm handles konstant på kryds og tværs af Europa. At være godt forbundet med andre landes elsystemer sikrer, at elproducenterne har et større marked at afsætte til, og forbrugerne kan få del i mest mulig billig strøm.

Og elprisen er et udtryk for forholdet mellem udbuddet og efterspørgsel.
 
Strøm kan komme fra mange forskellige kilder - vindmøller, vandkraftværker, solcelleparker, atomkraftværker, gasfyrende kraftværker, kulkraftværker, biomasseværker mm. Fordi elproduktionen afhænger af vind og vejr, priser på brændsler mv., svinger elprisen time for time. Også vores elforbrug spiller ind på elprisen. Efterspørgslen går op og ned hen over døgnet og årstiderne.

Elforbrug henover et døgn
Illustration: Vores elforbrug svinger hen over døgnet og er med til at afgøre, hvad elprisen bliver.

Elprisen bliver sat på elbørser. I Norden har vi to elbørser, Nordpool og EPEX, og der er flere elbørser rundt om i Europa.

Hver dag indsender energiselskaber deres bud på salgspriser for den strøm, de kan producere time for time i det kommende døgn. Ligeledes indsender elleverandører deres behov for strøm samt den pris, deres forbrugere er villige til at betale. Derved ved man, hvem der er klar til at producere, og hvor meget strøm, der er brug for. 

Til hver af de 24 timer det kommende døgn vælges først den billigste tilgængelige strøm - det er normalt grøn strøm fra vindmøller, solceller og vandkraftværker. Er der stadig brug for mere strøm for at dække forbrugernes totale behov, vælges dyrere og dyrere el, eksempelvis fra gaskraftværker og kulkraftværker. 

Det er prisen på den sidste og dermed dyreste strøm, der skal til for at opfylde det samlede behov, som bestemmer markedsprisen på alt el i systemet i den pågældende time. Kan vindmøller og solceller alene dække behovet, bliver det de to produktionsformer, der sætter elprisen. Er der brug for flere produktionskilder for at dække det samlede behov, bliver det den dyreste produktionsform, der afgør, hvad elprisen bliver i den time. 

Elpriser 
Illustration: Søjlerne viser de elproduktionsformer, der er budt ind på elbørsen og er klar til at lave strøm. Højden på søjlerne viser de priser, som de enkelte energiformer skal have for at producere. Forbrugernes samlede behov dækkes ved først at vælge de billigste bud – her er det vind og sol, dernæst de næstbilligste osv., indtil det totale forbrug er dækket. Den gule streg markerer det punkt, hvor forbrugernes behov er dækket. I dette eksempel leverer gaskraftværker den sidste strøm, og den pris kommer til at gælde for al produktion i den pågældende time. Alle produktionsformer får således denne pris, selv om de har budt ind med billigere priser.

Hvorfor oplever vi høje priser lige nu?
Situationen på de europæiske elmarkeder er helt usædvanlig. Det skyldes et uheldigt sammenfald af mange forskellige faktorer. Krigen i Ukraine og mindre gasimport fra Rusland har skabt meget høje gaspriser, og i Frankrig er flere store kernekraftværker ude af drift, bl.a. på grund af vedligeholdelse. Derudover har den tørre sommer tæret på de nordiske vandreserver til vandkraft og også skabt lavvande i europæiske floder, så der ikke kan sejles kul og olie ind til kraftværker. 

Alle disse ting medfører stigende elpriser.  
 
Hvilken betydning har gaskrisen for den danske elpris?  
Elmikset i de danske stikkontakter består af el lavet fra mange forskellige energikilder fra både ind- og udland, herunder sol, vind, biobrændsler, kul, vand, affald, atomkraft og også naturgas fra gasfyrede kraftværker.   

Selv om vi i Danmark ikke bruger ret meget gas til elproduktion (i 2021 kom 5 procent af vores strøm i stikkontakterne fra gasfyrede kraftværker), så spiller gasprisen en stor rolle for også vores elpris, fordi elproduktionen rundt om i Europa i høj grad sker med naturgas. Gasprisen sætter ofte elprisen i lande omkring os, og det påvirker også prisen herhjemme, da det danske elnet har stærke forbindelser til Norge, Sverige, Tyskland og Holland – i løbet af få år også til England. Forbindelser hjælper Danmark, når vi mangler strøm og gør det muligt for både danske forbrugere og producenter at hhv. Importere og eksportere strøm til en god pris.  

 

Kontakt

ABONNER PÅ PUBLIKATIONER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.