Sikkert og simpelt - Elforbrugerne skal kunne swipe sig til grøn omstilling

En af nøglerne til en effektiv grøn omstilling er fleksibelt forbrug – elforbrugerne skal kunne sælge strøm fra elbilens batteri til nettet eller vente med at lade varmepumpen køre, til det bedst kan betale sig. Det kræver data og helt nye forretningsmodeller. Danske Energinet og estiske Elering går forrest og vil i et pilotprojekt afprøve ny teknologi, så forbrugerne simpelt og sikkert kan give aktører i elmarkedet adgang til data om deres strømforbrug.

Synergi 03 - samarbejde

Af Jesper Nørskov Rasmussen. Grafisk produktion: Tina Højrup og Per Dalsjø Schmidt
14. marts 2018


Vi ved på den ene side, at det er helt afgørende for en succesfuld og effektiv grøn omstilling, at elforbrugerne i fremtiden spiller med, f.eks. lader husets elektriske varmepumpe køre, når det blæser, eller sælger strøm fra batteriet i elbilen, når den alligevel holder i garagen, og elsystemet har brug for få minutter med hurtig produktion for at skabe balance.
Omvendt ved vi også, at det i dag er alt for bøvlet og besværligt. Og ofte vil gevinsten for elforbrugerne være mindre end udgifterne. 

Derfor forsøger det estiske eltransmissionsselskab Elering og Energinet nu i et nyt pilotprojekt at knække en af de digitale nødder, der er helt afgørende for, at elforbrugerne kan blive fleksible elforbrugere: Nemlig muliggøre, at forbrugerne simpelt og sikkert kan give andre adgang til deres data om strømforbrug.

Det skal være simpelt og sikkert at sætte strømmen fra elbilens batteri, varmepumpen, solcellerne, strømforbruget i sommerhuset, industriens kølehus eller noget helt sjette i spil.

De to TSO’er har netop sat sig sammen i Tallinn for at teste en løsning. En løsning, der ifølge Søren Dupont Kristensen, direktør i Energinets Systemansvarlige enhed, skal opfylde tre ting:

 

Sikker, simpel og åben standard

 - For det første skal den være sikker og entydig, så det kun er elforbrugeren selv, der har adgang til sine data, og det alene er elforbrugeren, der kan give andre adgang til sine data – f.eks. et firma der specialiserer sig i at pulje strøm fra mange tusinde elbil-batterier og sælge det til nettet. Uvedkommende skal ikke have mulighed for at se, hvornår din elbil lader op eller er ude at køre, og dermed se om du er hjemme. Og hackere skal ikke kunne bryde ind og tænde og slukke for din varmepumpe, siger han og peger også på, at elsystemet skal være sikker på, at du er dig, og den elbil, der bliver budt ind i balancemarkedet, er din.

- For det andet skal løsningen være simpel, nærmest lige så simpel som at swipe på sin tablet. Det duer ikke, at systemerne er så komplicerede, at det ender med, at folk giver op, fordi det er for bøvlet, eller fordi gevinsten ryger. Hvis løsningen virkelig skal virke, skal elkunden kun forholde sig til den virksomhed, han eller hun rent faktisk køber eller sælger en ydelse til. Energinet er som sådan usynlig og er ikke i ikke i kontakt med elforbrugeren.

- For det tredje skal løsningen være en ”åben standard” og teknologineutral. Alle skal kunne anvende den. Vi kan ikke i Danmark eller Estland opfinde et system, som skal implementeres i samtlige lande, eller regne med at alle firmaer tager det til sig og indbygger det i fremtidens løsninger og teknologier. Men vi kan lave et simpelt værktøj, der som sit hovedformål har at understøtte elforbrugere og energiaktører i henholdsvis Danmark og Estland. Sekundært vil vi naturligvis ikke hindre, at løsningen også kan skabe værdi ved at forbinde de mange forskellige dataadgangssystemer, som de europæiske energiselskaber allerede er i gang med at implementere, siger han.

Sikkert_og_simpelt 
Grafik: My Data Access – simpel og sikker dataadgang. Estiske Elering og danske Energinet ønsker at skabe en sikker, simpel og åben standard for dataadgang. Standarden skal gøre det sikkert og simpelt for elforbrugerne at give tredjeparter adgang til deres forbrugsdata. Standarden skal baseres på en open source teknologi og stilles til fri anvendelse for firmaer.


Dansk brancheønske

Forud for det dansk-estiske pilotprojekt gennemførte Energinet sidste år et branchesamarbejde med de danske elleverandører. Samarbejdet skulle afdække aktørenes behov og ønsker til at få enkel adgang til data forbrugernes.

Men det er ikke kun ellelevardører, der vil kunne få adgang til forbrugernes data. Målet med it-løsningen er, at forbrugerne selv kan videregive adgang til egne data, f.eks. til energiservice-virksomheder, aggregatorer og lignende. Bl.a. får forbrugerne mulighed for nemt at videregive data til virksomheder med ekspertise i at pulje forbrug f.eks. fra varmepumper og tilpasse det til de timer, hvor priserne er lave, eller hvor vindmøllerne snurrer hurtigst.



Hvad er det, Energinet og Elering laver?

På en workshop i Tallinn er ansatte fra de to TSO’er samlet ved pc’erne og skriver de nødvendige koder og laver det tekniske set up. Helt konkret tester teamet bl.a. om det virker og foregår sikkert og simpelt, når en estisk elforbruger downloader en app fra et dansk energiselskab, helt konkret SEAS NVE’s app Watts, og om det efterfølgende giver mulighed for, at data kan sættes i spil.

Når appen downloades, sker der to ting: For det første bliver kunden identificeret – og dermed kan genkendes og verificeres i fremtiden. For det andet giver kunden fuldmagt til, at energiselskabet kan hente data fra en datahub.

Derfor tester teamet, om det danske energiselskab kan gå i Estlands datahub og hente data om esterens elforbrug.

Den identifikation og udveksling af data er forudsætningen, hvis en forbruger senere vil koble en varmepumpe, en elbil eller noget helt tredje på app’en og den service, som et energiselskab kan levere, f.eks. at styre varmepumpen, så den kører, når priserne er lave eller blæsevejr.


System er designet til de store

Der findes allerede i dag systemer, der sikkert identificerer og verificerer producenter af energi. Men de er bygget til et elsystem med store produktionsenheder, som f.eks. kraftværker og vindmølleparter.

De kommunikerer direkte med Energinets kontrolcenter, har certifikater som sikkerhed og indmelder dagligt produktions- og kapacitetsplaner. 

Systemet er ikke designet til den lille forbrugs- eller produktionsenhed, og til de mange bække små, som i fremtiden skal samles til større puljer af fleksibelt forbrug.


Citat syn 03


Firmaer kan lave forretning ved at pulje forbrug

For at den private forbruger skal finde det interessant, skal fleksibiliteten kunne aktiveres nemt og automatisk, evt. ved at forbrugeren lader et selskab eller rådgiver få adgang til data, som selskabet derefter kan pulje med tusindvis af andre små forbrugere og byde ind i balancemarkedet.

- Man bliver nok aldrig rig af som privatperson at byde sin elbil ind i balancemarkedet. Men der er en besparelse at hente ved at bruge strømmen, når den er billigst, og man kan med en lille indsats medvirke til at fremme den grønne omstilling. Det er gevinster, som mange nok gerne vil tage med, hvis det ikke er for bøvlet. Men hvis det ender med, at man skal gennem et bureaukratisk system, eller at det koster mere at være med i ordningen, end man kan tjene, så opgiver man, siger Søren Dupont Kristensen.

Vil en forbruger i dag f.eks. se sine forbrugsdata i en app eller give en tredjepart tilladelse til at styre opladningen af sin elbil baseret på priser og forbrug, må man som forbruger først hente en app, og derefter logge på med NemId, kontakte elleverandøren og finde målepunkts id’er, og derefter finde webaccesskoder per målepunkt og tilføje dem til app’en og senere koble sin elbil på for til sidst at give en tredjepart adgang med NemId. Og så falder mange nok fra eller dropper tilbuddet.

- Hvis vi skal have nye innovative produkter i markedet, som netop tilbyder forbrugsovervågning eller styring af f.eks. varmepumpe eller elbilopladning, så skal der være kunder og en forretning i det. Vi håber, at vi dels kan fjerne tekniske barrierer for adgang til data dels sikre, at dataadgang kan gives på tværs af landegrænser, siger Søren Dupont Kristensen.

Åbning af grænser for dataadgang betyder, at virksomheder kan basere sig på en kundemasse bestående af hele EU’s 415 millioner borgere frem for Danmarks 5,5 millioner.

Aggregator
Grafik: En aggregator er en aktør på elmarkedet, som kan ’samle’ elforbrug og produktion fra mange tusinder virksomheder eller private husholdninger og dermed sælge ydelser (fx forbrug, forbrugsstop eller afladning til elnettet) på bestemte tidspunkter med henblik på at skabe balance i nettet. Aggregatorer i stor skala hører stadigt fremtiden til.


Brug for nye værktøjer til den næste 50 procent grøn el

Herhjemme leverer vind og sol over året næsten, hvad der svarer til 50 procent af vores elforbrug. Når Danmark skal nå sit mål om et fossilfrit samfund, er det ikke nok at forlænge verden med brædder.

Nye værktøjer skal supplere fortsat udbygning med vedvarende energikilder. Fleksibelt forbrug er et af de værktøjer.

Et aktivt marked, hvor forbrugernes fleksibilitet også kommer i spil, kan bidrage til en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Kan man flytte forbrug, kan det tage toppen af investeringerne i nye grønne energikilder, back up-kapacitet eller i udbygning af elnettet. Vi kan udnytte den nuværende kapacitet bedre, f.eks. når forbrugerne sænker deres elforbrug ved meget høje elpriser, eller hæver det i situationer hvor der er overkapacitet af vind i systemet.

I de tilfælde kan prisfleksibilitet af selv få procent af forbruget have stor værdi.



Estland og Danmark er i front med datahub

Estland og Danmark er to af de få lande i EU, der har en datahub, som samler alle informationer om borgernes elforbrug. Derfor står Elering og Energinet med samme, fælles udfordringer, når det kommer til at udvikle et værktøj, der giver elforbrugere mulighed for at videregive data.

Synergi 03 - haandtryk
Billede: Elerings CEOTaavi Veskimägi trykker hånd med Søren Dupont Kristensen, direktør for Elsystemansvar i Energinet.

Den løsning, som Elering og Energinet tester er en såkaldt ”distribueret ledger” – en slags smart kontrakt - kaldet ”Sovrin”.

Når forbrugeren en gang for alle har identificeret sig overfor systemet med f.eks. sit pas, kørekort eller NemID, så kan vedkommende let selv styre, hvem der skal have adgang til data og hvordan.

Teknologien minder om blockchain og sikrer, at kommunikation mellem systemer og anlæg foregår simpelt og sikkert – uden at der bliver sendt personhenførbare oplysninger.

Systemet gemmer ikke oplysningerne fra pas eller kørekort, det husker blot, at personen har identificeret sig med godkendt dokumentation. Forbrugeren bruger fremover sin egen hemmelige kode til at hente sine data og give andre adgang til data, f.eks. hvis forbrugeren vil byde sin elbil ind i elmarkedet. Forbrugeren kan naturligvis også trække en fuldmagt og dataadgang tilbage.

Energinet og Elering samarbejder med MyData-bevægelsen - en NGO som arbejder for at borgere får nem og maskinlæsbar adgang til deres egne data - samt TrustNet - et finsk universitetaprojekt, som arbejder på de tekniske løsninger bag Mydata-idéen - og Sovrin, som driver og udvikler den ”distribuerede ledger”.

Hvis testen går godt, forventer Energinet og Elering at bygge denne eller lignende software ind i vores systemer. Samtidig stilles systemkode og viden til rådighed for offentligheden, så flere får nem adgang til data og de nye innovative services, som følger i kølvandet.



Vigtigst at der opstår nye muligheder for innovation

- Vi håber på – og regner med – at vi kan knække nødden. Det vil naturligvis være et stort skridt for os, men det allervigtigste vil blive, at der for energisektorens aktører opstår muligheder for at lave
nye forretninger, innovative løsninger, positive business cases og dermed fremme fleksibelt forbrug. Og derfor skal systemet selvfølgelig lægges åbent frem, så alle kan bruge det. Det vil være en gevinst for forbrugeren, for virksomhederne, for elsystemet og for den grønne omstilling, siger Søren Dupont Kristensen.

 

KONTAKT

SAMARBEJDE

Energinet og Elering arbejder sammen med NGO'en MyData, TrustNet og Sovring.

Løsningen skal udover at være simpel og sikker også overholde nye krav til persondata.

Et eksempel på det, Energinet og Elering tester, er, at en estisk elforbruger downloader en forbruger-app fra et dansk elselskab, og det danske elselskab skal derefter kunne hente data om esterens elforbrug i den estiske datahub. Det hele skal foregå sikkert, uden at der bliver brugt eller sendt personhenførbare oplysninger. 

ABONNER PÅ PUBLIKATIONER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.