Aktørmøde om ny nettarif for elforbrugere

Energinet afholder 6. februar aktørmøde om ny opkrævningsmodel for nettarif for TSO- tilsluttede kunder.

Energinet’s nuværende nettarif opkræves ens hos alle slutkunder som en energitarif, hvilket har været en enkel og letforståelig tarifmetode. Imidlertid stilles der i dag nye krav til transmissionsnettet, og Energinet vurderer, at nettariffen bliver mere omkostningsægte ved at indføre et kapacitetselement, der dækker dele af omkostningerne til transmissionsnettet. På kort sigt har Energinet også behov for at afklare tarifforhold og rammevilkår for nye kundegrupper i transmissionsnettet, fx direkte linjer og egenproducenter.

Derfor vil Energinet på mødet præsentere overvejelser om mulige opkrævningsmodeller og indgå i dialog med aktørerne om fordele og ulemper ved de konkrete forslag.

Arrangementet er åbent for alle interesserede og lagt an på fysisk fremmøde. Dog vil der være mulighed for at følge plenum-diskussioner online.

Foreløbigt program for mødet:

1) Introduktion
2) Overvejelser om ændret opkrævningsmodel for nettariffen
3) Temadiskussioner om tarifelementer
4) Opsamling på temadiskussioner
5) Den videre proces


I uge 5 udsendes skriftligt baggrundsmateriale og endeligt program som oplæg til mødet til alle tilmeldte.

Tilmeldingsfrist
02. februar 2023 kl. 18.00
Dato
6. februar 2023
Tid
Kl. 12.00-15.30
Sted
Energinet
Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia OBS: der vil være mulighed for online deltagelse. Det kan vælges i tilmeldingsformularen.

Kontakt

ABONNER PÅ ARRANGEMENTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.