Borgermøde om landanlæg til Kriegers Flak II Havvindmøllepark

Tilmeld dig borgermøde om Energinets forslag til placering af stationer og kabler på land for ny havvindmøllepark, som staten udbyder i Østersøen (Kriegers Flak II). Kom også med idéer og forslag til miljøvurderingen af projektet.

Hvordan kan en ny havvindmøllepark, som staten udbyder i Østersøen (Kriegers Flak II) komme til at påvirke mennesker, landskab, miljø og dyr på land? Det kan du høre mere om og stille spørgsmål til på dette borgermøde om miljøvurderingen af landanlæggene, som nu er i høring. 

Del dine idéer og forslag
Dine idéer og forslag er vigtige for at komme godt rundt om projektets konsekvenser for miljøet. For at blive klædt på til at komme med høringssvar inviteres alle interesserede til borgermøde.  

På mødet kan du høre om planerne for projektet og Energinets forslag til placering af kabler og stationer på land. Du kan også stille spørgsmål til medarbejdere fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Stevns kommune og Energinet.    

Program 
Kl. 16.30-17.00: Åbent hus og spørgsmål ved stande

Kl. 17.00-17.45: Spørgsmål og oplæg ved:

    • Energistyrelsen​: De politiske ambitioner og planer for Mere Havvind 2030
    • Energinet​: Om projektet på land 
    • Miljøstyrelsen​: Miljøkonsekvensvurdering af projektet på land og høring

Kl. ​17.45-18.00: Kaffepause

Kl. 18.00-18.30: Spørgsmål og oplæg ved Stevns Kommune: Kommuneplantillæg og lokalplan for kompenseringsstation ved Lyderslev i Stevns Kommune 

Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Energinet vil under oplægget med Stevns Kommune svarer på spørgsmål ved stande. 

kl. 18.30-19.30: Dialog og spørgsmål fortsætter ved stande 

Alle tidspunkter er cirka tidspunkter. Der er kaffe, vand og kage. 

Tilmeld dig
Du kan tilmelde dig borgermødet øverst på siden eller  i menuen til højre. 

Tilmeldingsfrist
12. juni 2024 kl. 15.00
Dato
13. juni 2024
Tid
Kl. 16.30-19.30
Sted
Haarlev Gastrokro
Stationsvej 1, 4652 Hårlev

Kontakt

ABONNER PÅ ARRANGEMENTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.