Mød Energinet på Folkemødet 2023

Energinet er en del af partnerskabet omkring Klima- og Energiscenen på årets folkemøde. Det er vi sammen med 13 andre myndigheder og organisationer med fokus på den grønne omstilling. Vi er medarrangør på flere spændende events henover de tre dage. Se vores program herunder.

Klima- og energiscenen ligger lige ved siden af hovedscenen i Allinge. 

Vi håber vi ses.

Link til folkemødets hjemmeside

Events:

Er brint Danmarks næste eksporteventyr?
Fredag 15. juni 2023 - 11.15 Klima- og Energiscenen

Et kig i krystalkuglen - Hvordan ser Danmarks land og byer ud i en klimaneutral fremtid?
Fredag 15. juni 2023 - 11.15 Klima- og Energiteltet
Den grønne omstilling kommer til at kræve plads og nye vaner og løsninger. Paneldeltagerne pitcher hver deres bud på emnet med Energinet på fremtidens energi-infrastruktur, Energistyrelsen på fremtidens boliger og bygninger, og CONCITO på fremtidens klimabehov, biodiversitet og fødevarer.

Kan forsyningsikkerhed og klimaambitioner gå hånd i hånd?
Fredag 15. juni 2023 - 15.30 Klima- og Energiscenen
Danmark var godt på vej med sine klimaambitioner, blandt andet med en massiv udbygning af vedvarende energikilder, men midt på den rejse, opstod der pludselig en ny krise at forholde sig til: Energikrisen. Er der plads til at levere på begge dagsordener? Udfordrer de to kriser hinandens potentiale eller er de hinandens forudsætning?

Fra Suez til sanktioner: Hvad antændte energikrisen
Fredag 15. juni 2023 - 17.10 Klima- og Energiscenen
Mogens Lykketoft og Finn Mortensen fra State of Green stiller, sammen med moderator Kathrine Bjerre fra Synergi, skarpt på energiforsyningskrisen. Hvilke globale brændpunkter og højrisikobegivenheder antændte krisen, og hvordan kan en aktiv dansk rolle påvirke vores fælles energisystemer og samfund i fremtiden?

Panik ved elmåleren: Har vi strøm nok til vinter?
Fredag 15. juni 2023 - 17.15 Klima- og Energiteltet
Brown out, black out og strømmangel. Skal vi også frygte for forsyningssikkerheden til næste vinter? Vi tager temperaturen på de ansvarlige myndigheder, eksperter og publikum; er de iskolde og tager situationen med ophøjet ro, eller er de rødglødende paniske?

Energiøer: Fremtidens elnet på havet
Lørdag 16. juni 2023 - 10.00 Klima- og Energiteltet
Energiøerne er begyndelsen til et kæmpe elnet på havet. Kom og hør om teknologien bag med inddragelse af publikums spørgsmål undervejs. Få svar på spørgsmål som: Hvorfor kan vi ikke bare fortsætte med at bygge én vindmøllepark ad gangen og slutte den til ét land ad gangen? Hvorfor er det meget svært at lave et højspændingsnet på havet? Hvilke teknologiske nyskabelser skal der til, før elnet på havet kan bidrage markant til den grønne omstilling af Europa og verden?

Er der plads til mennesker, dyr og spøgelser i den grønne omstilling?
Lørdag 16. juni 2023 - 10.30 Klima- og Energiteltet
Paneldebat: Trumfer klimaet alle hensyn? Risikerer vi at køre mennesker, dyr og natur over i jagten på en grønnere fremtid?

Europas nye kraftværk? Hvad er fremtiden for dansk havvind
Lørdag 16. juni 2023 - 11.00 Klima- og Energiscenen
Debatten belyser nogle af de dilemmaer og udfordringer som nogle af hovedaktørerne står overfor i udbygningen af det danske havvindseventyr – og om de muligheder og udfordringer der ligger forud; for Danmark og Europa.

Tilmeldingsfrist
17. juni 2023 kl. 23.00
Startdato - Tid
15. juni 2023 - Kl. 11.00
Slutdato - Tid
17. juni 2023 - Kl. 23.00
Sted
Sverigesvej 1
3770 Allinge

Kontakt

ABONNER PÅ ARRANGEMENTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.