Energinet er mange forskellige ting – men primært har Energinet ansvaret for at sikre, at der altid er strøm i stikkontakten. Det indebærer blandt andet to ting:
- at der er tilstrækkeligt store kabler til, at strømmen altid kan komme frem og
- at der produceres nok strøm til at dække det ønskede forbrug.
Denne opgave bliver ikke lettere i takt med den grønne omstilling, og det er ikke en opgave, som Energinet kan løse alene. Det kræver samarbejde på tværs af branchen både nationalt og europæisk og blandt andet derfor inviterer Energinet til en dag, hvor du kan blive klogere på Energinet og hvad Energinets arbejde betyder for dig.
Arrangementet finder sted på Trinity Hotel & Konference Center, mandag d. 13. november 2023 fra 10.00-15.00. Her vil fageksperter fra Energinet holde oplæg om hhv. Energinets rolle i samfundet, Det europæiske billede, Elmarkederne og Kontrolcenterets rolle, og afrunde med en række cases, der har til formål at understrege, hvordan alle disse emner spiller sammen ude i den virkelige verden.
Ønsker du at deltage? Så tilmeld dig her. Der er ikke et begrænset deltagerantal pr. virksomhed.
OBS: Arrangementet aflyses ved mindre end 50 tilmeldte
Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia
Kontakt
ABONNER PÅ ARRANGEMENTER
Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.