Justeringer af tarifmetode for producentbetaling (el)

Energinets tarifmetode for producentbetaling har været gældende i godt et år, og Energinet inviterer nu til dialog med aktørerne for at drøfte en række justeringer af metoden.

Energinets tarifmetode for producentbetaling trådte i kraft 1. januar 2023. Efter at have evalueret erfaringer fra det første år, overvejer Energinet nu at foretage nogle justeringer af metoden og ønsker at drøfte disse med aktørerne.

Det drejer sig blandt andet om:

  • at forbedre nøjagtigheden af den geografiske placering for fastlæggelsen af tilslutningsbidraget
  • at forenkle indfødningstariffen

Derudover ønsker Energinet at drøfte en række mindre tilpasninger. Det drejer sig blandt andet om:

  • håndtering af Energinets eventuelle omkostninger ved levetidsforlængelse eller repowering af offshore parker tilsluttet på havet
  • håndtering af tilslutningsbidrag for producenter i Blav og C-nettene efter foreslået ændring af netselskabernes producentbetaling, og
  • producentbetaling ved midlertidig tilslutning

På aktørmødet vil Energinet præsentere forskellige løsningsmodeller for de identificerede problemstillinger. Under mødet vil der løbende være mulighed for dialog og feedback fra aktørernes side, herunder mulighed for at dele væsentlige opmærksomhedspunkter fra aktørernes erfaring med producentbetalingen.

Tilmeldingsfrist
12. marts 2024 kl. 12.00
Dato
13. marts 2024
Tid
Kl. 12.30-15.30
Sted
Online møde via Teams.
Du modtager link efter tilmelding.

Kontakt

ABONNER PÅ ARRANGEMENTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.