Webinar: Hvad skal der til, for at Power-to-X bliver en del af det danske energisystem?

Hvordan vil Power-to-X udvikle sig i Danmark? Hvad skal der til for at skubbe udviklingen i gang, og hvilke typer af infrastruktur vil understøtte brint og grønne brændsler?

Hør blandt andre Lars Aagaard og Thomas Egebo give deres bud på svar, når Dansk Energi og Energinet inviterer til webinar torsdag d. 4. juni fra 10.30-12.00. 

En ny analyse fra de to organisationer beskriver og analyserer de største gamechangere for PtX-udviklingen i Danmark og kommer med bud på vigtige tiltag, hvis PtX-udviklingen skal understøttes. 

På webinaret kan du høre eksperter gennemgå de væsentligste konklusioner og anbefalinger i rapporten, hvor de tilhørende har mulighed for at stille uddybende spørgsmål til rapporten.

Herefter kan du opleve Lars Aagaard og Thomas Egebo, som er administrerende direktører i hhv. Dansk Energi og Energinet, i en samtale om PtX-udviklingen. De vil bl.a. drøfte, hvordan et rettidigt blik for de gamechangere, der kan have stor betydning for Power-to-X, kan bruges til at være på forkant med infrastrukturudviklingen i Danmark. Ligesom de vil drøfte perspektiverne i at bruge de store danske VE-ressourcer til PtX.         

Foreløbigt program

Tidspunkt Emne
 10:30-11:15  Oplæg v. Martin Hartvig fra Energinet og Morten Stryg fra Dansk Energi om de væsentligste konklusioner og anbefalinger fra rapporten - med efterfølgende spørgsmål. 
 11:15 – 12:00  Samtale mellem Lars Aagaard og Thomas Egebo med efterfølgende spørgsmål.

 

Efter din tilmelding vil du i god tid inden webinaret modtage en mail med link til deltagelse.

 

Slides fra webinaret

Tilmeldingsfrist
03. juni 2020 kl. 12.00
Dato
4. juni 2020
Tid
Kl. 10.30-12.00
Sted
Energinet
Webinar

Kontakt

ABONNER PÅ PROJEKTER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.