Energinet har udgivet behovsanalyser og løsningskataloger for hhvs. el og gasnetteme, der beskriver mulige udfordringer, udviklinger og ændringer i el- og gasinfrastrukturen frem mod et mere klimaneutralt samfund i 2040.
Den Langsigtede Udviklingsplan kortlægger behov for udvikling og lægger op til at drøfte mulige løsninger på de identificerede behov. På webinaret kan du høre Energinet gennemgå de væsentligste konklusioner og budskaber i rapporterne, og der vil være en drøftelse af resultaterne, hvad analyserne kan bruges til samt det videre arbejde omkring løsninger med input fra øvrige interessenter.
Webinaret optages og ved deltagelse i webinaret accepterer du dette. Optagelsen vil indeholde kommentarer indgivet via chatfunktionen og via lyd.
Energinet skal fremover aflevere en LUP til klima-, energi-og forsyningsministeren hvert andet år, hvor den første afleveres i 2022. LUP beskriver bl.a. den strategiske retning for udviklingen af el- og gastransmissionssystemerne og leder frem til afdækning og vurdering af potentielle nye løsninger på identificerede behov med henblik på at fremme integration af vedvarende energi, sikre høj forsyningssikkerhed, indfri samfundsøkonomiske potentialer mv.
Program
Tidspunkt | Emne |
09:00-09:15 | Velkomst og Introduktion til Energinets LUP |
09:15-10:15 | Langsigtede udviklingsbehov i elnettet v/ Maria Broe, Energinet |
10:15-11:15 | Langsigtede udviklingsbehov i gassystemet v/ Niels Træholt Franck, Energinet |
11:15-11:30 | Næste skridt i arbejdet med løsninger |
Læs mere i vores nyhed om hvordan fremtidens el- og gasssystem skal se ud.
Du modtager link til webinaret efter tilmelding
Kontakt
ABONNER PÅ ARRANGEMENTER
Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.