Energisystemet frem mod 2050
Det danske energisystem står overfor enorme forandringer. Her på siden kan du læse mere om Energinets langsigtede planer for udviklingen af el-, gas- og brintsystemet frem mod 2050.
- El i 2050
Download elkort her
Elnettet er den centrale spiller i den grønne omstilling. Store mængder grøn skal transporteres fra produktion til forbrug. Allerede i dag har elnettet flere steder i landet nået sin maksgrænse. Der er ikke plads til mere strøm fra vind og sol, før højspændingsstationer og forbindelser er udbygget.
Alene frem mod 2030 ser vi behov for at bygge cirka 2.700 km elnet. Derudover forventer vi, at der skal etableres yderligere 3.000-4.000 km elnet frem mod 2050. Det er de gule streger på kortet. Samtidig skal 1.000-2.000 km luftledninger tages ned.
Find flere detaljer her
Gasnettet står midt i en markant omstilling. I takt med at der produceres stadigt mere grøn gas, og gasforbruget i Danmark samtidig falder, stiger behovet for at føre biogas fra distributionsnettet tilbage til transmissionsnettet. Det er den modsatte retning i forhold til, hvordan gasnettet oprindeligt var designet. Det stiller bl.a. krav til ny infrastruktur i form af såkaldte tilbageførelsesanlæg.
Find flere detaljer her:
Kortet viser en muligt brintinfrastruktur i Jylland, der forbinder producenter, forbrugere, eksport og lagring. Der findes i dag ingen kollektiv brintinfrastruktur i Danmark, hverken på transmissions- eller distributionsniveau. Det danske brintnet skal altså bygges op fra bunden til et marked, som stadig er i udvikling.
Find flere detaljer her:
Download delrapporter og analyser
- Hovedrapport for den Langsigtede Udviklingsplan
- Opsummering af hovedkonklusionerne
- Behovsanalyse for el
- Behovsanalyse for gas
- Behovsanalyse for brint
- Løsningskatalog for el, gas og brint
- Langsigtet netstruktur (el)
- Geografisk projektliste el
- Geografisk projektliste gas
- Geografisk projektliste brint
- LUP24 bilag
- LUP24 høringssvar
- LUP24 høringsnotat
Det danske energisystem står over for store forandringer. Først og fremmest skal vi bruge meget mere strøm – både her i Danmark og i Europa. Det er grundstenen i den grønne omstilling, og det forudsætter en massiv udbygning af elnettet frem mod 2050. Det betyder sandsynligvis også udvikling af en brint- og Power-to-X-industri, der kan bruge den vedvarende energi til at levere grønne brændstoffer til fly og skibsfart. Og så vender det hele gasnettet på hovedet, når der allerede i 2030 produceres mere grøn gas, end danskerne kan forbruge.
Det kræver, at vi omstiller, optimerer og udbygger Danmarks samlede energiinfrastruktur. Samtidig skal vi tage nye løsninger i brug for at bygge mindst muligt til gene for borgere og natur. Det kan vi kun lykkes med, hvis vi planlægger langsigtet.
MANGE FLERE ELMASTER
De danske ambitioner om at være eksportland for grøn energi betyder, at mange flere elmaster og luftledninger vil fylde i det smukke danske landskab og i nogens baghave. Energinet arbejder kontinuerligt på løsninger, der er til mindst mulig gene for borgere
VI BYGGER TIL FREMTIDEN
Elnet tager tid at planlægge og etablere. Hvis vi kun bygger akkurat til dagens behov, så risikerer vi, at vi ikke imødekommer morgendagens krav. Derfor balancerer vi potentiale og risici op mod behovet for at leverepå en hastig grøn omstilling og nå længere for færre penge.
1. ELNETTET SKAL UDBYGGES TIL FREMTIDENS BEHOV
Vi skal bruge meget mere strøm i fremtiden. Det er grundstenen i den grønne omstilling. Masser af grøn strøm fra vindmøller og solceller skal transporteres til energiforbrugerne – eller forædles til grønne brændstoffer og brint. Derfor skal vi udbygge elnettet med cirka 2.700 kilometer inden 2030.
2. ELNETTET SKAL UDNYTTES BEDST MULIGT
Forstærkning af elnettet kan ikke stå alene. Vi skal minimere behovet for udbygning. Det gør vi ved at digitalisere processer og samarbejder - og ved at gøre brug af markedsløsninger, der fx skaber incitament til at placere nye anlæg, hvor der allerede er plads i elnettet.
3. DER ER ØGET BEHOV FOR SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER
De mange nye grønne forbrugs- og produktionsenheder, der kobles på elnettet, udfordrer stabiliteten. I takt med at de traditionelle kraftværker udgår af elproduktionen, skabes et stigende behov for anlæg, der kan være med til at sørge for, at nettet ikke kollapser, når elnettet rammes af fejl. Det vi kalder systembærende egenskaber.
4. DET GRØNNE GASNET SKAL VÆRE KONKURRENCEDYGTIGT
For at kunne udnytte potentialet i den stigende biogasproduktion, skal der investeres i anlæg, der kan sende grøn gas ind i Energinets gasnet. Investeringer, som i fremtiden skal betales af færre gasforbrugere gennem tariffer. Det kræver et skarpt fokus på omkostningerne, så vi sikrer, at fremtidens grønne danske gasnet er
konkurrencedygtigt.