Halvårsrapport 2014

Halvårsrapporten udkommer hvert år i august og beskriver, hvordan de første 6 måneder af året er gået for Energinet.

Hent rapport

Ikke siden første halvår af 2007 var engrosprisen for el så lav, som den var i det første halvår af 2014. Det var et rekordhalvår for vind i Danmark en stor del af. Hele 41,2 % af det samlede elforbrug blev dækket af vindenergi i de første 6 måneder af 2014, hvilket skyldtes rekordmeget blæst og flere nye vindmøller.

På trods af den meget vind havde Energinet ingen problemer med at balancere elforbruget med elproduktionen, da Danmark har kraftværker, der kan skrue op og ned for produktionen, og elforbindelser til udlandet med den nødvendige fleksibilitet til et balanceret energisystem. Derfor havde de danske elforbrugere også næsten en forsyningssikkerhed på 100 % i det første halvår.

Den høje forsyningssikkerhed for både el og gas er et varemærke for Energinet og i den absolutte europæiske top. Også gasforsyningen var stabil i det første halvår af 2014. Det på trods af den europæiske nervøsitet omkring gasforsyningen som konsekvens af den politiske krise mellem Rusland og Ukraine. Store del af Europa får gas fra Rusland igennem Ukraine, men da størstedelen af Danmarks gasforsyning kommer fra Nordsøen, er den danske gasforsyning fortsat robust.

Energinet forsøger hele tiden at sikre en høj elforsyning, og det kan også gøres igennem flere internationale forbindelser. I samarbejde med den hollandske TSO, TenneT, er en elforbindelse mellem Vestdanmark og Holland ved at blive realiseret. Ligeledes er en elforbindelse mellem Østdanmark og Tyskland via den kommende havmøllevindpark Krieger Flak på vej.

Abonnér på rapporter

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.