Her på siden kan du få indsigt i de fremtidige udviklingsbehov i elnettet og mulige løsninger på vejen frem mod et mere klimavenligt samfund i 2040. Du finder link til rapporterne nederst.
Hvorfor arbejder Energinet med langsigtede udviklingsplaner for vores el- og gassystemer?

Allerede i 2030 skal vi danskere have reduceret 70 pct af vores CO2-udledninger. Det kræver fuld fart på den grønne omstilling af vores energisystemer. Der er behov for forandringer, forstærkninger og udbygninger af både vores el- og gassystemer, hvis vores danske energisystem skal understøtte udviklingen hele vejen mod målet. Herudover skal vi i Energinet løse vores kerneopgave, nemlig til enhver tid at sikre en sikker drift og høj forsyningssikkerhed i de eksisterende energisystemer. Samtidig er det essentielt med en tæt dialog på tværs af samfundet og interessenter.
Derfor arbejder vi med langsigtede udviklingsplaner for både el- og gassystemerne, som har det til fælles, at de er baseret på Energistyrelsens analyseforudsætninger til Energinet fra 2020 (AF20). Analyseforudsætningerne giver et bud på udviklingen i forbrug og produktion for el og gas, der sikrer, at vi når i mål med vores politiske målsætninger.
- Behovsanalyse for el: Danner grundlag for investeringsbeslutninger og efterfølgende arbejde med de løsninger, der skal sikre en høj forsyningssikkerhed i en grøn fremtid. Download rapport
- Løsningskatalog: Baseret på de definerede behov i behovsanalysen, giver løsningskataloget et eller flere bud på de fremtidige løsninger, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Download rapport.
- Baggrundsmateriale for behovsanalysen. Download materiale
- Behovsanalyse for gas: Danner grundlag for investeringsbeslutninger og efterfølgende arbejde med de løsninger, der skal sikre en høj forsyningssikkerhed i en grøn fremtid. Download rapport
- Løsningskatalog: Baseret på de definerede behov i behovsanalysen, giver løsningskataloget et eller flere bud på de fremtidige løsninger, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Download rapport
- Baggrundsmateriale for behovsanalysen. Download materiale
Se eller gense webinar om udviklingsbehov i el- og gasnettet frem mod 2040
Hør eksperter gennemgå de væsentligste konklusioner og budskaber i el- og gasrapporterne. Gå til webinar.