Miljøredegørelse 2023

Miljøredegørelsen er en årlig redegørelse for drivhusgasudledningerne fra det danske elforbrug og elproduktion. Redegørelsen beskriver bl.a. CO2-intensiteten for produktion og forbrug i g/kWh.

Hent rapport

Miljøredegørelsen 2023 består af

  • Miljøberetningen
  • Deklarationer
    • Miljødeklaration
    • Eldeklaration

Miljøberetningen beskriver udledningen af drivhusgasser fra den danske el- og kraftvarmeproduktion. Der vises både en historisk udledning og en prognose for de næste 10 års udledning. Det vises også, hvilke typer brændsler som den danske elproduktion stammer fra. Miljøberetningen giver desuden et overblik over udviklingen af CO2-intensiteten ved produktion af 1 kWh el.

Deklarationerne beskriver brændselsfordelingen og de tilhørende miljøpåvirkninger ved forbruget af 1 kWh el i Danmark for 2023 ud fra forskellige antagelser og formål. Deklarationerne i redegørelsen skal ses som en opsummering af de fulde deklarationer. Yderligere information om deklarationerne kan findes på https://energinet.dk/data-om-energi/data-til-dit-klimaregnskab.

Miljøredegørelsen udgives årligt af Energinet, typisk i juni.

OBS: Miljøredegørelsen 2023 blev offentliggjort mandag den 3. juni 2024. I den oprindelige udgave var egetforbruget af enkelte kraftvarmeværker talt med dobbelt, hvilket blev rettet den 7. juni. I den opdaterede udgave dækkede dansk elproduktion fra sol og vind 63 % af det danske elforbrug i 2023 (mens det i den originale udgave dækkede 62 %).

Kontakt os

Abonnér på rapporter

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.