RESUMÉ
Forsyningssikkerheden for gas i Danmark i 2016 er fortsat høj, da det danske gasmarked kan forsynes fra tre veje – produktion i den danske del af Nordsøen, det europæiske gasmarked igennem forbindelsen til Tyskland samt to danske gaslagre. Samtidig sikres det danske gastransmissionssystem konstant mod risiko for nedbrud igennem løbende teknologifornyelse og effektiv drift, hvilket er en væsentlig medvirkende faktor til, at det danske gastransmissionssystem aldrig har haft nedbrud.
Udfordringer og nye forbindelser
Redegørelsen vurderer også fremtiden for den danske gasforsyningssikkerhed, hvor en kommende renovering af Thyra-platformen i Nordsøen i 2018 vil få indflydelse på forsyningssikkerheden. Danmark står dog godt rustet til at overkomme denne udfordring via importen af gas fra Tyskland og de to nationale gaslagre.
Fremtiden kan også byde på en ny europæisk forbindelse, da der i 2015 blev lavet forundersøgelse af en mulig forbindelse mellem Danmark og Polens gassytem. Baltic Pipe hedder projektet, der også indeholder en mulig forbindelse mellem det danske og norske gasrørnet. Læs mere om projektet her.
Abonnér på rapporter
Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.