RESUME AF REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2022
Hvert år redegør Energinet for Danmarks gasforsyningssikkerhed. Formålet med redegørelsen er dels at rapportere til Energistyrelsen, dels at kommunikere vigtige budskaber til interessenter i gassektoren.

Redegørelsen beskriver gasforsyningssikkerhedssituationen det seneste år og forventningen til gasforsyningssikkerheden den kommende vinter. Der ses ikke længere ud i fremtiden. Redegørelsen er primært baseret på historiske data og analyser for fremtiden.

Lav lagerbeholdning efter 2021/2022
Efter vinteren 2021/2022 var der lav lagerbeholdning i de europæiske gaslagre. Det skyldtes en kombination af en kold vinter, og at lagrene ikke var helt fyldte inden vinteren. Derfor var der fokus på gasforsyningssikkerheden allerede inden, at Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.
Efterfølgende er Rusland stoppet med at forsyne Nordvesteuropa med gas, hvilket har medført høje gaspriser. Sabotagen mod Nord Stream 1 og 2 i september 2022 gav gasmarkedet en for-ventning om, at Rusland også i fremtiden ikke vil eksportere naturgas til EU.

Gasåret begyndte i oktober 2021 og løb 12 måneder frem. Gennemsnitsprisen på naturgas for hele gasåret var ca. 125 EUR/MWh, hvilket er fem til seks gange højere end det historiske gen-nemsnit. Den højeste gaspris var den 30. august 2022 på 320 EUR/MWh.
De stigende gaspriser har betydet et skift blandt gasforbrugerne væk fra gas. Gasforbruget har i perioden fra 2015 til 2020 ligget stabilt på ca. 30 TWh/år (efter vejrkorrektion), mens gasfor-bruget forventes at ligge på 21,8 TWh i 2022. I 2030 forventes gasforbruget at være faldet til 13,8 TWh, og Danmarks samlede gasforbrug forventes på dette tidspunkt fuldt ud at kunne dækkes med biogas.

Øget produktion af biogas
De stigende gaspriser har medvirket til en øget produktion af biogas. Biogas udgjorde i 2021 ca. 22 pct. af det danske gasforbrug, mens det udgjorde over 30 pct. ved udgangen af 2022.
I oktober 2022 åbnede gasrørledningen Baltic Pipe, som forsyner Polen med norsk gas via Dan-mark. Baltic Pipe åbnede i første omgang med en reducerede kapacitet, men opnåede i novem-ber 2022 sin fulde kapacitet på 10 mia. kubikmeter gas om året. Anlægsarbejdet har taget tre år og efter et meget intenst forløb er projektet færdiggjort og denne nye infrastruktur styrker forsyningssikkerheden i Polen og i de lande, som er forbundet til Polen med gasrørledninger. Såle-des bidrager Baltic Pipe også til forsyningssikkerheden i Danmark under den energikrise, som bl.a. Ruslands invasion af Ukraine har ført Europa ud i.

For at erstatte leverancerne af gas fra Rusland leveres større mængder LNG. Hen over vinteren 2022-2023 kan LNG ikke fuldt ud erstatte russisk gas, og derfor har EU pålagt medlemslandene, at de europæiske gaslagre skulle være fyldte ved indgangen til vinteren 2022. Med gaslagrene i kombinationen med LNG står det europæiske marked godt rustet til vinteren.
Hvis vinteren 2022/2023 bliver gennemsnitlig, så vurderes det, at EU og Danmark kan komme gennem vinteren uden gasforsyningssvigt. Hvis vinteren derimod bliver ekstrem kold, vil der være risiko for forsyningsknaphed i EU.

Nødlager
Der blev i 2021/2022 solgt en samlet kapacitet på 7.5 GWh i de to danske gaslagre, Stenlille og Lille Thorup. Ud af den solgte kapacitet udgjorde 3.8 GWh nødlager, hvor de resterende 3.7 GWh var solgt til kommerciel brug. Et nødlager tages i brug, når der er en dansk gasforsynings-krise. Den kommercielle mængde, der udgjorde ca. halvdelen af den solgte kapacitet, er ikke nødvendigvis med til at dække den danske forsyningssikkerhed, da de kommercielle kunder selv beslutter og disponerer over deres kapacitet.

Afhængig af vinteren 2022/2023 vil gaslagrene kunne være tæt på tømte med udgangen af vin-teren. I tilfælde af tomme gaslagre med udgangen af vinteren vil det blive udfordrende at fylde gaslagerne til tilsvarende niveau hen over sommeren – som forberedelse til vinteren 2023/2024.