Økonomi

Energinet skal ikke optjene overskud

Økonomisk regulering af Energinet er baseret på et hvile-i-sig-selv-princip. Det betyder, at der hos kunderne (energiforbrugere) opkræves tariffer, hvor alle nødvendige omkostninger forbundet med drift og udvikling af nettene mv. indregnes. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som Energinet afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser for at opretholde en effektiv drift.

Årets regnskabsmæssige resultat over tid vil derfor være nul, når der ses bort fra forrentning af egenkapital. 

Revision ifølge lovgivning

Energinets årsrapporter revideres af rigsrevisor efter bestemmelser i Årsregnskabsloven og i Lov om revision af statens selskaber mv.

Energinets årsrapporter og halvårsrapporter kan læses online her.

Lånoptagelse i Nationalbanken

Energinet har lovhjemlet mulighed for at optage lån direkte hos staten gennem Danmarks Nationalbank. Energinet benytter denne mulighed, men optager også almindelige kommercielle lån. Det afgørende er, hvor de mest fordelagtige lånevilkår kan opnås.