Generel information om elmarked og systemydelser

Herunder kan du som aktør på elmarkedet finde svar på spørgsmål om det danske elmarked og systemydelser.

Information om det danske elmarked og systemydelser.

I den øverste boks finder du eksempler på ofte stillede spørgsmål om det danske elmarked, mens nederste boks viser eksempler på ofte stillede spørgsmål om systemydelser.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via linket i højre side.

Skal jeg som balanceansvarlig sende aktørplaner til både eSett og Energinet?

Ja, Energinet bruger aktørplaner i driften, og eSett bruger aktørplanerne til afregning.

Skal jeg indgå en kontrakt med eSett, hvis jeg vil deltage på de danske elmarkeder?

Ja, eSett står for afregningen af alle danske aktører og derfor skal der indgås en aftale mellem aktøren og eSett.

Kan udenlandske virksomheder deltage på de danske elmarkeder?

Ja, så længe de er momsregistreret i et EU-land.

Kan bud aggregeres på tværs af prisområder?

Nej, bud kan kun aggregeres indenfor samme prisområde (DK1 eller DK2).

Sker afregning af systemydelser gennem eSett?

Ja, al afregning sker som hovedregel gennem eSett, også betaling for systemydelser. Dog er der enkelte afregninger for kapacitetsreserver, som Energinet fortsat afregner. Det forventes dog, at alt bliver lagt over til eSett på sigt. 

Skal jeg have en aftale med en balanceansvarlig for at levere systemydelser?

Hvis du leverer produkter med en væsentlig energileverance (FCR-N, aFRR, mFRR), så skal du have en aftale med en balanceansvarlig. Leverer du produkter uden væsentlig energileverance (FFR, FCR, FCR-D), så kan du melde din ydelse direkte ind til Energinet uden at have en aftale med en balanceansvarlig.

Hvor kan jeg finde general information om de forskellige systemydelses produkter?

Du finder information om de forskellige produkter inden for systemydelser og links til mere læsemateriale på siden Systemydelser.

Hvad er prækvalifikation?

Prækvalifikation er en test af dit anlæg eller portefølje af anlæg. For at anlægget kan blive godkendt til at levere systemydelser, skal det være prækvalificeret. Læs mere om prækvalifikation her.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Skriv til Energinet, hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål.
Skriv til Energinet