Luftfoto af byggepladsen ved Bellinge

Arbejde i døgndrift ved Bellinge

Gasrørledningen skal nu trækkes under Odense Å ved Bellinge, og det betyder døgnarbejde i en kort periode.

De seneste uger har entreprenøren foretaget en underboring af Odense Å ved Bellinge, da Baltic Pipe skal føres under åen her.  

Vi er nu nået så langt, at underboringen er gennemført, og gasrørledningen kan trækkes igennem. Det cirka 600 meter lange gasrør er samlet på sydsiden af åen og bliver trukket gennem underboringen ved hjælp af et trækspil, der står på nordsiden.

Selve trækket er planlagt til at finde sted den kommende weekend (uge 48) og forventes at vare 1-2 døgn. Når først trækket er i gang, kan vi ikke stoppe midt i det hele, og derfor har Odense Kommune givet tilladelse til, at vi i den periode må arbejde i døgndrift.

Arbejdet med Baltic Pipe ved Odense å ved Bellinge forventes at være afsluttet inden jul.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.