Bp sdr stenderup roer og fartoej

Gravearbejdet på dybt vand er nu afsluttet

I den forløbne weekend har entreprenøren Boskalis afsluttet gravearbejdet på dybt vand i Lillebælt, så der nu er en rende klar til gasledningen.

Arbejdet kom desværre til at tage længere tid end beregnet. Boskalis stødte helt uventet på en sektion lige ud for kysten ved Gl. Ålbo, hvor gravearbejdet viste sig at blive særdeles vanskeligt.

Strømforholdene, kompakte jordforhold og sten gav udfordringer for den store ’Trailer Suction Hopper Dredger’, som skulle ’suge’ materialet fra havbunden op i skibet ved hjælp af en stor ’støvsuger’.

’Willem van Oranje’, som fartøjet hedder, måtte blandt andet foretage justeringer af gravehovedet undervejs, hvilket bevirkede, at arbejdet tog længere tid. 

Seks guidepæle syd for Fænø
Nu er ’Willem van Oranje’ sejlet videre til nye opgaver. På Jyllandssiden af Lillebælt er rørene ved at blive samlet i 700 meter lange stykker, som senere skal trækkes gennem Lillebælt.

bp sdr stenderup folk m roer
På byggepladsen ved Gl. Ålbo, nær Sdr. Stenderup, fortsætter arbejdet med at svejse rørene sammen.

Næste fase i anlægsarbejdet er, at der skal installeres seks guidepæle syd for Fænø, så rørledningen kan slå den planlagte bue syd om øen. Det arbejde er planlagt til at foregå i uge 32 og 33. Der vil være fartøjer på Lillebælt døgnet rundt, men selve arbejdet med at installere pælene foregår kun på hverdage og kun i dagtimerne. Planen er, at pælene skal vibreres ned i havbunden.

Det har vist sig, at det ikke er nødvendigt at installere spunsvægge i Lillebælt.

Gravearbejde på land

På mandag, den 3. august, begynder Boskalis desuden gravearbejde på land og et stykke ud i vandet på Jyllandssiden ved Gl. Ålbo. Der skal graves en cirka 200 meter lang rende dér, hvor rørledningen skal komme i land. Det foregår med en almindelig gravemaskine og vil vare cirka et par uger. Her arbejder Boskalis også kun på hverdage og kun i dagtimerne.

Et tilsvarende gravearbejde skal senere udføres på Fynssiden ved Skrillinge Strand.

Se også tidligere nyhed: Boblegardiner skal passe på marsvin i Lillebælt

BP Sdr stenderup drone
Byggepladsen ved Sdr. Stenderup, sydøst for Kolding.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.