Baltic Pipe Egtved-Stenderup

Her på siden kan du læse om den del af Baltic Pipe, der strækker sig fra Egtved til Stenderuphalvøen sydøst for Kolding

Kortet viser Baltic Pipes strækning i Østjylland og videre hen over Vestfyn, hvor arbejdet er i bero til 2022

Klik på illustrationen for at se et detaljeret kort over ruten fra Egtved til Stenderup. 

En del af Baltic Pipe gasrørledningen går fra Energinets eksisterende kompressorstation uden for Egtved, syd om Kolding og videre til Stenderup-halvøen, inden den krydser Lillebælt. Her på siden kan du læse mere om arbejdet på strækningen i Østjylland og få svar på dine spørgsmål om projektet.

Kontakt

BALTIC PIPE I FULD DRIFT

Baltic Pipe er nu i drift med fuld kapacitet - op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. 

Læs mere under nyheder længere nede på siden

Vigtige milepæle i projektet

Her kan du få overblik over de forskellige faser i anlægget af Baltic Pipe mellem Egtved og Stenderup ved Lillebælt.

  • Geotekniske forundersøgelser
  • Geotekniske forundersøgelser
  • Arkæologiske undersøgelser
  • Besigtigelse og ekspropriation
  • Anlægsarbejde
  • Afslutning af anlægsarbejde

Geotekniske forundersøgelser

Forud for anlægsarbejdet gennemføres der en række geotekniske forundersøgelser for at kortlægge jordbundsforhold og pejle grundvandsniveau langs den planlagte rute.

De geotekniske forundersøgelser mellem Egtved og Stenderup er afsluttet.

Arkæologiske undersøgelser

Inden vi kan gå i gang med anlægsarbejdet, laver vi arkæologiske undersøgelser langs hele den planlagte rute for at sikre eventuelle fortidsminder. Der er behov for, at nogle af forundersøgelserne laves, inden der er gennemført ekspropriation på den enkelte ejendom. Det er de lokale museer, der laver de arkæologiske undersøgelser. De fjerner mulden med gravemaskine og undersøger, om der er tegn på væsentlige fortidsminder. Hvis de finder noget, bliver det markeret, og museet vil vurdere, om der er behov for større arkæologiske undersøgelser, som de så laver på et senere tidspunkt. Når de arkæologiske forundersøgelser er færdige, lægges mulden på plads, så arealerne igen kan benyttes. Er du direkte berørt lodsejer, får du direkte besked, inden de arkæologiske forundersøgelser går i gang.

De arkæologiske undersøgelser mellem Egtved og Stenderup er afsluttet.

Besigtigelse og ekspropriation

Energinet kan på samfundets vegne få ret til at lægge nye gasledninger og opføre gasstationer. Rettighederne til det får vi ved at foretage en ekspropriation. De berørte får direkte indkaldelser til besigtigelses- og ekspropriationsforretninger fra Kommissarius ved Statens Ekspropriationer. Indkaldelserne beskriver nærmere, hvordan ekspropriationsprocessen foregår.

Ekspropriationerne mellem Egtved og Stenderup er afsluttet.

Anlægsarbejde

Når ekspropriationen er gennemført, kan anlægsarbejdet begynde. Direkte berørte lodsejere vil få tilknyttet en kontaktperson fra Energinet, inden anlægsarbejdet begynder. Vi vil sammen med vores entreprenør gennemgå planerne for anlægsarbejdet med lodsejer. Når arbejdet går i gang, fjernes træer og planter i et arbejdsbælte, som er omkring 32 meter bredt. Mulden bliver taget af og lagt til side langs arbejdsbæltet. Rørene bliver svejset sammen, og før de løftes ned i renden, tester vi alle svejsningerne. Rørsektionen testes endnu engang efter, at røret er lagt ned, og jorden er fyldt tilbage. Når vi skal krydse store vandløb, veje og jernbaner, bliver rørledningen presset eller boret under. Du kan se en video om, hvordan vi anlægger gasrørledninger her. Lodsejere og naboer kan forvente, at der vil være en del trafik til og fra arbejdsområderne i anlægsperioden.

Afslutning af anlægsarbejde

Arbejdet på gasrørledningen udføres i etaper og bliver afsluttet løbende. Når arbejdet er færdigt, retablerer vi området og tilbageleverer det til lodsejerne. Entreprenøren sikrer, sammen med lodsejerne, at alle aftaler er overholdt, og at arealet er retableret tilfredsstillende. Samtidig foretager Energinet en forhandling om erstatningen og udbetaler erstatning til lodsejere og eventuelle brugere.

ANLÆGSARBEJDET MELLEM EGTVED OG STENDERUP ER AFSLUTTET I 2022.

SE HVORDAN ENERGINET LÆGGER GASRØR

Seneste nyt fra Baltic Pipe - Egtved-Stenderup

Her kan du se de seneste nyheder fra Baltic Pipe - Egtved-Stenderup og abonnere på nyhederne.

Nyheder om Baltic Pipe - Egtved-Stenderup

Få svar på dine spørgsmål om Baltic Pipe mellem Egtved og Stenderup

Vi har samlet svar på de oftest stillede spørgsmål om strækningen mellem Egtved og Stenderup

Hvordan laver I gasrørledningen?

Når arbejdet går i gang, fjernes træer og planter i et arbejdsbælte, som er omkring 30 meter bredt. Mulden bliver taget af og lagt til side langs arbejdsbæltet. Rørene bliver svejset sammen, og før de løftes ned i renden, tester vi alle svejsningerne. Rørsektionen testes endnu engang efter, at røret er lagt ned, og jorden er fyldt tilbage. Når vi skal krydse store vandløb, veje og jernbaner, bliver rørledningen presset eller boret under. Du kan se en video om, hvordan vi anlægger gasrørledninger her

Hvorfor skal i udføre arbejde ved Lillebælt af flere omgange?

Baltic Pipe er delt op i forskellige faser. Det skyldes blandt andet, at krydsningen af Lillebælt kræver en helt særlig teknik, som du kan læse mere om på siden om Lillebælt. Arbejdet på Lillebælt er afsluttet i 2020. Arbejdet med landledningen fra Egtved til Stenderup var planlagt til 2021, men blev midlertidigt stoppet for at afvente en ny miljøtilladelse til Baltic Pipe. Derfor vil området ned til Lillebælt blive påvirket af anlægsarbejdet af flere omgange. Arbejdet med landledningen fandt sted i 2022.

Hvor kan jeg finde information fra tidligere borgermøder?

I forbindelse med 2.offentlige høringsfase i Baltic Pipe inviterede Energinet til en række borgermøder om projektet. Præsentationen fra borgermødet i Kolding den 4. marts 2019 ses her